Glædelig Valentinsdag

Valentinskage

Valentinsdag skal da selvfølgelig fejres med kage med hjerter på. Jeg bagte denne kage efter opskriften her og erstattede zigzag-mønsteret med hjerter tegnet i frihånd. En super nem, hurtig og vellykket kage. For et stykke tid siden forsøgte jeg at lave en giraf-kage uden særlig stort held, men denne lykkedes ret godt. Så mangler du noget til at fejre dagen, så kan den varmt anbefales.

Jeg begynder allerede at få idéer om, hvad man ellers kan lave af mønstre på kage. Hvad med små juletræer, fødselsdagsflag, initialer, polkaprikker, tern og og og… Det er jo helt genialt til at lave en sød personlig kage.

Valentinskage

Det er næsten lige så godt som juleaften…

StyleDesignCreate: Stofindkøb

– når en pakke som denne kommer med posten.

Jeg slog mig løs og bestilte disse skønne stoffer på nettet, for at få fyldt stofdepotet op (som om det ikke allerede er proppet til randen…). Men når der både er udsalg og nye varer, er det svært at begrænse sig.

Jeg har ikke planer for alle stofferne endnu, men der er et par projekter i tankerne. Hvad ville I bruge det til?

StyleDesignCreate: Stofindkøb

DIY: Computer-sleeve

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Da jeg forleden syede et computer-sleeve, var det lidt af en udfordring at regne ud, hvordan det skulle gøres. Dels hvordan det skulle måles, så det kom til at passe computeren, og dels hvordan det skulle syes med mønster, vattering og fremgangsmåde. Derfor valgte jeg tage billeder under vejs i processen og lave denne diy.

Materialer du skal bruge:
– Yderstof: Godt kraftigt stof eller tyndere stof med vliseline bagpå.
– Foerstof: Tyndt stof.
– Vattering: Jeg brugte ganske simpelt nogle tynde, bløde karklude, men du kan også bruge tynd pladevat .
– Lukning: Knap, magnetlås, velcrobånd, spænde eller hvad du nu har.
– Evt. pynt i form at dekorativt stof og tittekant.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Først skal computeren måles. Det er nemmest at bruge en målebånd, da du skal måle rundt om computeren. Tag følgende mål:
Mål A: Mål computerens højde (min var 4 cm).
Mål B: Mål derefter hele vejen rundt om computeren på den korte led og læg 3 cm til (min var 55cm og med 3 lagt til, giver det 58 cm).
Mål C: Mål også hele vejen rundt om computeren på den lange led og læg 1 cm til (min var 80 cm og med 1 lagt til, ender vi på 81 cm).

Herefter skal målene regnes om til mønsteret på tegningen. Frygt ikke, hvis du ikke er skarp til matematik – det er ikke så svært. Skriv dine 3 mål ned (A, B og C), og lav derefter regnestykkerne på papir. På mønsteret er der 5 mål, som du finder på følgende måde:
Mål 1: Er meget simpelt mål A (computerens højde – i mit tilfælde 4 cm)
Mål 2: Mål B deles med 2 og lægges 2 til og mål A trækkes fra (i mit tilfælde 58 / 2 = 29 + 2 – 4 = 27 cm)
Mål 3: Mål B deles med 2 og lægges 2 til og mål A lægges til (i mit tilfælde 58 / 2 = 29 + 2 + 4 = 35 cm)
Mål 4: Mål C minus mål A, deles med 2 og lægges 2 til (i mit tilfælde 81 – 4 = 77 / 2 = 38,5 + 2 = 40,5 cm)
Mål 5: Mål C minus mål A, deles med 2 og lægges mål A til (i mit tilfælde 81 – 4 =77 / 2 = 38,5 + 4 =  42,5 cm)
Mål 6: Det er en smagsag, hvor lang du vil have flappen, men mindst Mål A plus 2 (i mit tilfælde 4 + 2 = 6 cm)

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Tegn mønsteret op på bagsiden af stoffet. Det store mønster skal klippes én gang i det kraftige stof og én gang i foer stof, mens flappen skal klippes to gange i det kraftige stof. Du skal ikke lægge sømrum til, da der allerede er inkluderet 1 cm sømrum i mønsteret.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Så kan du begynde at sy. Hvis din vattering ikke er stor nok til af fylde hele det store mønster, kan du zigzagge dem sammen til ét stort stykke.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Læg derefter det kraftige stof glat oven på vatteringen (jeg brugte to lag karklude) og sæt det fast med nåle. Quilt det derefter sammen ved at sy igennem alle lag. Jeg tegnede tern med forsvindingstusch, som jeg syede efter, men du også sy efter alle mulige andre mønstre eller måske sy i frihånd. Det er også nu du skal sætte evt. pynt på dit sleeve. Jeg syede et stykke stof med et kattebillede på og lod quiltningen gå delvist ind over.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Klip derefter det overskydende vattering af, så du har et fint stykker magen til det oprindelige mønster.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Læg de to flap-stykker ret mod ret og sy rundt på de fire sider. Hvis du skal bruge knap som lukning, skal du sætte et lille stykke snor fast imellem de to stykker stof i spidsen. Jeg syede en tynd strimmel, som jeg brugte som snor.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Klip hakker i sømrummet i hjørnerne. Vend retsiden ud og quilt igennem begge lag, ligesom du gjorde ved det store mønster.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Fold det store stykke på midten, og sy de to sæt kanter sammen ret mod ret. Det kan virke lidt svært, at få det til at passe sammen nede ved bunden, men sy gerne helt ned, hvis du kan.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Herefter skal du lave en syning på tværs ved bunden, som skal give sleevet facon. Læg sleevet helt fladt og sæt en nål i nederst i bunden i hjørnet og yderst i siden i hjørnet. Fold derefter stoffet, så de to nåle ligger over hinanden. Sammensyningen skulle på denne måde gerne ende med at være lidt ude i siden. Tegn en streg på tværs, som er lige så lang som dit mål A. Sy efter denne streg og gør det samme i det andet hjørne.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Sy foerstoffet på samme måde, men lad en lille åbning stå i en af siderne, som kan bruges til at vende sleevet rundt. Vend det kraftige stof med retsiden ud og foerstoffet med vrangsiden ud. Læg derefter det kraftige stof inden i foerstoffet, så det passer i den øverste kant. og sidesømmene er lige over hinanden Ved den øverste kant skal du også indsætte flappen mellem foerstof og det kraftige stof. Sørg for at den er placeret præcis på midten. Hvis du bruger tittekant, er det også her, du skal sy den ind imellem de to lag stof. Sy hele vejen rundt langs kanten.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Nu kan du vende sleevet rundt gennem åbningen i foerstoffet. Fold det ud, stryg det evt. let og pres kanterne skarpe. Sy derefter åbningen i foret til i hånden eller på maskine. Nu mangler du kan at sy din knap til lukningen i. Læg computeren i sleevet, inden du bestemmer, hvor knappen skal sidde, så du er sikker på at få den placeret rigtigt.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

God fornøjelse.

Du kan se mit færdige sleeve her.

Tablet-sleeve

StyleDesignCreate: Quiltet tablet-sleeve

I sidste weekend røg endnu et sleeve igennem symaskinen. Denne gang et sleeve til min tablet, som jeg fik i julegave.

Det var et hurtigt lille projekt, som lige passede til det lille fine stykke stof (fat-quarter), som jeg købte på sidste stof-indkøb. Sleevet er quiltet med en tynd karklud imellem – ja, det lyder mærkeligt, men det fungerer ganske glimrende som vattering til quilt, når det gerne må være lidt stift.

Jeg havde egentlig planlagt en lille læderrem som lukning, men sleevet passede så fint præcist til tabletten, at lukning slet ikke var nødvendigt.

StyleDesignCreate: Quiltet tablet-sleeve

Katte computer-sleeve

StyleDesignCreate: Computersleeve med kat

Da jeg shoppede stof ved Stof og Stil forleden, faldt jeg over fotostoffet med den sødeste kat på. Min kæreste faldt også lidt for det (selvom han måske ikke helt vil indrømme det), og han syntes heldigvis sagtens, at det kunne bruges som en del af det computer-sleeve, han længe havde efterspurgt. Sammen fandt vi det andet stof og den orange kontrastfarve.

StyleDesignCreate: Computersleeve med kat

Design og mønster til computer-sleevet har jeg selv fundet på hen ad vejen. Jeg synes det var besværligt at regne ud, hvor stort sleevet skulle være for at computeren passede godt ind i, så derfor har jeg taget en masse mål, lavet beregninger og prøvet mig frem. Selve sy-processen blev også fotograferet og dokumenteret undervejs, så jeg regner med at lave en diy på computer-sleevet senere.

StyleDesignCreate: Computersleeve med kat

Jamen, det er da så dumt

StyleDesignCreate: Striktrøje

– at ødelægge en helt ny trøje, bare fordi man ikke lige tænker sig om.

Jeg købte denne fine striktrøje på udsalg. En af de hvide tråde var godt nok knækket, men trøjen var billig, så jeg tænkte, at jeg sagtens kunne fikse det. Da jeg kom hjem, valgte jeg bare at fjerne den knækkede hvide tråd helt sammen med et par andre. I min iver havde jeg dog ikke set, at den hvide tråd rent faktisk var en del af strikket og ikke bare en pyntetråd… Så nu løber maskerne og trøjen er fuld af små huller, som kun vil blive større med tiden. Dumt…

StyleDesignCreate: Striktrøje

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Hvis jeg ikke finder en måde at fikse trøjen på, har jeg en rigtig god idé til at give den et nyt liv som taske. Jeg tror, jeg har de perfekte hanke og lidt læder, som vil passe rigtig fint til strukturen og mønsteret.

Foldet kugle

Foldet kugle

Jeg fik vist aldrig vist den foldede kugle, som jeg lavede før jul. De er set mange gange før i blogland, men jeg ville også prøve at lave min egen version af papir fra et indretningsmagasin. Synes farverne var så fine sammen (selvom billederne her ikke rigtig viser farverne så godt).

Det er ikke svært at lave kuglen, men det tager lang tid, da den består af omkring 30 stykke foldet papir, som derefter sættes sammen. Hvis du skulle have lyst til at prøve, kan du se fremgangsmåden i denne video.

Foldet kugle

Kalender 2014

StyleDesignCreate: Gratis kalender-print

Jeg havde faktisk fuldstændig glemt alt om den print-selv kalender, som jeg lagde op på bloggen for halvandet år siden, indtil en venlig læser gjorde mig opmærksom på den og spurgte til en 2014-version.

Den er fluks blevet lavet, og nu kan I alle få glæde af den nye kalender (billederne er fra den gamle kalender – bare hvis nogle undrer sig over datoerne) .

StyleDesignCreate: Gratis kalender-print

Sidste år brugte jeg er stor clips til at samle kalenderen med (se det her), men man kan jo også samle den med en spiral, en buksebøjle, en kraftig lædersnor eller sætte den i en ramme og skrive uden på glasset (selvfølgelig med en af de slags tuscher som er beregnet til at skrive på glas og kan vaskes af igen).

Kalenderen er i A4-format, men kan sagtens skæres til i et andet format. Ellers kan man bruge det øverste tomme stykke til ens egne dekorationer, billeder eller illustrationer.

Du kan printe kalenderen ved en print-shop, men kan også sagtens gøre det på din egen printer. Husk blot at sætte udskriftskvaliteten til høj og sideskaleringen til ingen. Det bedste resultat fås ved at printe den ud på kraftigt karton.

Download kalenderen her

Patchwork babytæppe

Patchwork Babytæppe

For snart længe siden syede jeg dette baby patchwork-tæppe. Det er syet af forskellige rester stof og et par aflagte skjorter som lige passede til de støvede farver.

Patchwork Babytæppe

Til dette tæppe prøvede jeg en ny teknik til at klippe felterne/firkanterne ud. Alle strimler syes sammen til en langt smalt rør og derefter lægges en trekant-lineal på røret og man får de fineste firkanter ud af det. En meget tidsbesparende proces. Se mere her.

Patchwork Babytæppe

Bag på tæppet er der syet en stykke fleece, så tæppet er dejlig blødt.

Til kanten har jeg også prøvet en ny teknik, som jeg ikke kendte før. Her lægges en lang stofstrimmel dobbelt, kanten syes fast på den ene side af tæppet og derefter bukkes kanten om syes fast i hånden på den anden side af tæppet. En rigtig god teknik, som jeg helt sikkert vil bruge fremover også. Se mere her.

Patchwork Babytæppe

Patchwork Babytæppe

2013 – en opsamling

StyleDesignCreate: Hama perler pung

2013 er ovre, og 2014 godt begyndt, så her får I en kort opsamling på det forgangne år.

I 2013 fik jeg lavet en del ting i hamaperler. Både de mere eller mindre traditionelle perleplader som stryges sammen og perlepunge, som syes sammen.

StyleDesignCreate: Pude med trekanter

Patchwork blev det også til en hel del af (og jeg kan røbe, at der er endnu mere på vej), og jeg prøvede for første gang at quilte – det blev til et par fine toilettasker.

Ellers har året budt på en venindes bryllup og flytning fra Aalborg til Aarhus, og hvad dertil hører af indretning af et helt nyt hjem. Kagebagning er også noget, jeg har praktiseret en hel del i årets løb. Papirflet laver jeg ikke så meget mere, men lidt blev det også til i 2013

StyleDesignCreate: Sy indmad til pung

Og så var det selvfølgelig også i 2013, at jeg skrev min første diy-vejledning, som viser hvordan man laver indmad til en flet- eller perlepung. Jeg håber at få lavet lidt flere af den slags diy-vejledninger i 2014.

Godt nytår!

Godt nytår 2014

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par uger, og det skyldes, at jeg har nydt min jul og ferie i fulde drag og slappet af til den helt store guldmedalje. Jeg har holdt jul med familien og været til julefrokoster både første og anden juledag. Gavebytning og udsalgsshopping har der også været tid til (sammen med hvad synes som 80% af Aarhus’ øvrige indbyggere). Og så har jeg fået lavet lidt huslige sysler og tilbragt tid i mit lille kreahjørne i kælderen (som jeg forøvrigt stadig mangler at vise billeder af).

Intet af ovenstående har jeg været særlig god til at forevige på billeder, så derfor det lidt sløje nytårsbillede – jeg forsøger at blive bedre i det nye år.

Jeg håber, I har nydt 2013, får sagt farvel til det med manér og får budt 2014 velkommen i aften. Godt nytår til jer!

Julepyntsudveksling #2

StyleDesignCreate: Julepyntsudveksling

Jeg vil fejre, at jeg endelig langt om længe har juleferie, ved at vise hvad jeg har modtaget fra bloggerne i min gruppe i julepyntsudvekslingen.

Den fine stjerne i ler med blondetryk ovenfor fik jeg af Made by Amalie Lykke.

StyleDesignCreate: Julepyntsudveksling

De søde juletræer og papirophæng modtog jeg fra Gitte fra Rav og Krat.

Jeg synes det er dejligt med noget nyt fint julepynt, og alle tingene har fundet fin plads i det lille hjem.

Jeg opdaterer indlægget med den sidste pakke, når jeg modtager den.

Julepyntsudveksling

Den sidste pakke nåede lige at nå frem inden jul. Pakken var fra dottie og indeholdt to fine stjerner og en krymmelkugle, som desværre havde tabt lidt krymmel under rejsen.

1 30 31 32 33 34 54