DIY: Computer-sleeve

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Da jeg forleden syede et computer-sleeve, var det lidt af en udfordring at regne ud, hvordan det skulle gøres. Dels hvordan det skulle måles, så det kom til at passe computeren, og dels hvordan det skulle syes med mønster, vattering og fremgangsmåde. Derfor valgte jeg tage billeder under vejs i processen og lave denne diy.

Materialer du skal bruge:
– Yderstof: Godt kraftigt stof eller tyndere stof med vliseline bagpå.
– Foerstof: Tyndt stof.
– Vattering: Jeg brugte ganske simpelt nogle tynde, bløde karklude, men du kan også bruge tynd pladevat .
– Lukning: Knap, magnetlås, velcrobånd, spænde eller hvad du nu har.
– Evt. pynt i form at dekorativt stof og tittekant.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Først skal computeren måles. Det er nemmest at bruge en målebånd, da du skal måle rundt om computeren. Tag følgende mål:
Mål A: Mål computerens højde (min var 4 cm).
Mål B: Mål derefter hele vejen rundt om computeren på den korte led og læg 3 cm til (min var 55cm og med 3 lagt til, giver det 58 cm).
Mål C: Mål også hele vejen rundt om computeren på den lange led og læg 1 cm til (min var 80 cm og med 1 lagt til, ender vi på 81 cm).

Herefter skal målene regnes om til mønsteret på tegningen. Frygt ikke, hvis du ikke er skarp til matematik – det er ikke så svært. Skriv dine 3 mål ned (A, B og C), og lav derefter regnestykkerne på papir. På mønsteret er der 5 mål, som du finder på følgende måde:
Mål 1: Er meget simpelt mål A (computerens højde – i mit tilfælde 4 cm)
Mål 2: Mål B deles med 2 og lægges 2 til og mål A trækkes fra (i mit tilfælde 58 / 2 = 29 + 2 – 4 = 27 cm)
Mål 3: Mål B deles med 2 og lægges 2 til og mål A lægges til (i mit tilfælde 58 / 2 = 29 + 2 + 4 = 35 cm)
Mål 4: Mål C minus mål A, deles med 2 og lægges 2 til (i mit tilfælde 81 – 4 = 77 / 2 = 38,5 + 2 = 40,5 cm)
Mål 5: Mål C minus mål A, deles med 2 og lægges mål A til (i mit tilfælde 81 – 4 =77 / 2 = 38,5 + 4 =  42,5 cm)
Mål 6: Det er en smagsag, hvor lang du vil have flappen, men mindst Mål A plus 2 (i mit tilfælde 4 + 2 = 6 cm)

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Tegn mønsteret op på bagsiden af stoffet. Det store mønster skal klippes én gang i det kraftige stof og én gang i foer stof, mens flappen skal klippes to gange i det kraftige stof. Du skal ikke lægge sømrum til, da der allerede er inkluderet 1 cm sømrum i mønsteret.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Så kan du begynde at sy. Hvis din vattering ikke er stor nok til af fylde hele det store mønster, kan du zigzagge dem sammen til ét stort stykke.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Læg derefter det kraftige stof glat oven på vatteringen (jeg brugte to lag karklude) og sæt det fast med nåle. Quilt det derefter sammen ved at sy igennem alle lag. Jeg tegnede tern med forsvindingstusch, som jeg syede efter, men du også sy efter alle mulige andre mønstre eller måske sy i frihånd. Det er også nu du skal sætte evt. pynt på dit sleeve. Jeg syede et stykke stof med et kattebillede på og lod quiltningen gå delvist ind over.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Klip derefter det overskydende vattering af, så du har et fint stykker magen til det oprindelige mønster.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Læg de to flap-stykker ret mod ret og sy rundt på de fire sider. Hvis du skal bruge knap som lukning, skal du sætte et lille stykke snor fast imellem de to stykker stof i spidsen. Jeg syede en tynd strimmel, som jeg brugte som snor.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Klip hakker i sømrummet i hjørnerne. Vend retsiden ud og quilt igennem begge lag, ligesom du gjorde ved det store mønster.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Fold det store stykke på midten, og sy de to sæt kanter sammen ret mod ret. Det kan virke lidt svært, at få det til at passe sammen nede ved bunden, men sy gerne helt ned, hvis du kan.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Herefter skal du lave en syning på tværs ved bunden, som skal give sleevet facon. Læg sleevet helt fladt og sæt en nål i nederst i bunden i hjørnet og yderst i siden i hjørnet. Fold derefter stoffet, så de to nåle ligger over hinanden. Sammensyningen skulle på denne måde gerne ende med at være lidt ude i siden. Tegn en streg på tværs, som er lige så lang som dit mål A. Sy efter denne streg og gør det samme i det andet hjørne.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Sy foerstoffet på samme måde, men lad en lille åbning stå i en af siderne, som kan bruges til at vende sleevet rundt. Vend det kraftige stof med retsiden ud og foerstoffet med vrangsiden ud. Læg derefter det kraftige stof inden i foerstoffet, så det passer i den øverste kant. og sidesømmene er lige over hinanden Ved den øverste kant skal du også indsætte flappen mellem foerstof og det kraftige stof. Sørg for at den er placeret præcis på midten. Hvis du bruger tittekant, er det også her, du skal sy den ind imellem de to lag stof. Sy hele vejen rundt langs kanten.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

Nu kan du vende sleevet rundt gennem åbningen i foerstoffet. Fold det ud, stryg det evt. let og pres kanterne skarpe. Sy derefter åbningen i foret til i hånden eller på maskine. Nu mangler du kan at sy din knap til lukningen i. Læg computeren i sleevet, inden du bestemmer, hvor knappen skal sidde, så du er sikker på at få den placeret rigtigt.

StyleDesignCreate: DIY computer sleeve

God fornøjelse.

Du kan se mit færdige sleeve her.

Måske kan du også lide...

2 kommentarer

  1. Sine Smed siger:

    Tak for den meget udførlige vejledning. Det er et rigtig flot sleeve du har fået lavet!

 

Skriv en kommentar