Hængepotte i mikroovnskeramik

Jeg har igen haft gang i at lave keramik i mikroovnen. Er du nysgerrig på hvordan det laves, kan du læse mere i mit tidligere indlæg her.

Denne gang har jeg lavet en hængepotte og en lille urtepotteskjuler. Jeg har formet dem med pladeteknik rundt om en vandflaske, og i hængepotten er der lavet lidt tekstur i form af små cirkler.

Hængepottens glasur har jeg selv blandet sammen af alt muligt forskelligt. Den lille urtepotteskjuler er lavet med en kant af tørrede glasurrester, som er sat fast i den våde glasur

Hængepotten har fire huller rundt langs kanten, men desværre løb glasuren ned og dækkede et af hullerne under brændingen. Til trods for adskillige forsøg med boremaskinen, er det ikke lykkedes at lave hul, så nu hænger den bare i to snore i stedet for fire, og det fungerer også ganske fint.

Citron-reparation

En af mine gode bluser havde desværre fået et hul på albuen, så nu har jeg repareret hullet med en citron :)

Citronen er broderet i korssting med almindelig broderigarn, og jeg har brugt sådan noget broderi-stof, som bliver opløst, når det bliver vådt. Det er virkelig smart, når man vil brodere på andet end broderi-stof.

Jeg lappede først hullet med en lille stykke stof på bagsiden og en masse zigzag-sting oven på. Det kan man ikke se efter der er broderet oven på.

Efterfølgende fandt jeg også et lille hul på skulderen, så der er også kommet en citron nu. Desværre kan jeg se flere huller på vej, så måske skal jeg bare indse at blusen er ved at være færdig, men med disse reparationer kan den måske lige lidt endnu.

Spraglet skjortekjole

Det var ved at være rigtig længe siden, jeg havde syet. Selvfølgelig sidder jeg jævnligt ved symaskinen med småprojekter eller ting, der skal repareres, men det var længe siden, jeg havde syet så stort et projekt som en kjole. Men i sommerferien, hvor der var lidt dage i overskud, fik jeg syet denne dejligt spraglede skjortekjole.

Stoffet har jeg købt for virkelig lang tid siden (måske over 10 år siden), og det er en tynd viskose-kvalitet. Jeg kan huske, at jeg dengang syntes stoffet var så flot, at jeg ikke nænnede at bruge det, før jeg fandt det helt perfekte projekt til det. Efter flere år i stof-gemmerne dalede interessen dog, og jeg kunne slet ikke se, hvad der var så fantastik ved det stof. Men for nyligt genfandt jeg stoffet og kunne pludselig se potentialet igen.

Jeg har syet kjolen efter et mønster i Burda Style nr 5/2025. Jeg har forkortet skørtet og ærmerne lidt og undladt flæserne, men ellers er mønsteret fulgt nogenlunde. Og så har jeg selvfølgelig tilføjet lommer, som enhver god kjole bør have.

Knapperne er fra to af min kærestes aflagte skjorter, så jeg har slet ikke været ude at købe nyt for at kunne sy kjolen, hvilket er en kæmpe bonus.

Taske med gravhund

For nylig så jeg en virkelig fin idé med at lave en mulepose med en applikeret gravhund (på Sløjd-detaljer her). Hunden er sat på, så den går rundt om tasken og hundesnoren hænger fast i hanken.

Jeg valgte at genbruge hundemotivet og idéen, men jeg lavede min egen taske ud af kraftigt møbelstof, som var i overskud, engang vi ombetrak en stol.

Jeg har ikke brugt et mønster til tasken, men har bare tegnet en firkant med runde hjørner som bund og derefter målt omkredsen og lavet siderne efter omkredsens mål. Der er korte hanke på tasken, og inden i er der en inderlomme og for med løbegang, som kan snøres sammen som lukning.

Stoffet fra hundens halsbånd har jeg genbrugt som inderlomme og taskens bund, så det hele hænger godt sammen farvemæssigt.

Brun strik med striber

Jeg blev aldrig helt tilfreds med min Musling sweater, som voksede alt for meget i brug og bare blev bredere og kortere for hver gang, jeg havde den på. Det var som om maskerne var for løse, selvom strikkefastheden var som anbefalet på banderolen.

Derfor trævlede jeg sweateren op og eksperimenterede lidt med strikkefastheden og fandt ud af at jeg bedre kunne lide strikkefastheden, som kom ved at bruge pind 3 mm i stedet for den anbefalede pind 4,5 mm.

Jeg har ikke strikket sweateren efter en opskrift, men blot strikket en simpel raglansweater efter mål. Jeg blev inspireret af de flotte vertikale striber på Anne Ventzels Shore tee, men jeg ved ikke, om det er præcis samme teknik, jeg har brugt til at lave mine striber.

Fordi jeg strikkede på pind 3 mm, tog det virkelig lang tid at strikke sweateren, og jeg blev nødt til at veksle lidt med andre projekter, så det ikke blev for ensformigt.

Garnet er det nu udgåede Tibet fra Cewec CPH, som er merino og yak uld, som er virkelig lækkert og blødt. Det er en skam, at det ikke findes mere, da jeg ikke har kunne finde en rigtig god erstatning for det. Jeg er nemlig ret uldsart, men netop dette garn har jeg ingen problemer med.

Sweateren er blevet tynd, men stadig dejlig varm, så jeg har stadig til gode at få den taget rigtig i brug.

Tekstilværk

Jeg har gennem længere tid set forskellige virkelig fine tekstilværker på instagram, youtube og pinterest, og idéen har længe ligget og rumsteret i mit hoved. Idéen blev vakt ekstra til live efter jeg så udstillingen Weerhoud på Aros kunstmuseeum, hvor der var nogle virkelig smukke og anderledes tekstil-kunstværker. Så jeg gik i gang med at finde materialer til mit eget værk.

Jeg fandt en lang pind på en aftengåtur, fik den tørret og afbarket, så den fremstod helt fin og glat. Som tekstil har jeg brugt Drops Alaska, som er 100% uld. Jeg startede med at lave en masse bundter af garnet, glattede dem forsigtigt ud med strygejern og satte dem fast på den 120 cm lange pind. Jeg har viklet garnbundterne fast med garn i en lidt anden nuance for at fremhæve samlingerne.

Derefter lavede jeg et simpelt bølgemønster med flere samlinger og viklinger. Nogle af dem pyntede jeg med noget guld-garn, for at gøre det lidt mere spændende. Jeg synes det blev virkelig flot, men også liiidt kedeligt, så jeg fandt kassen med perler frem og syede små klynger af brunlige perler på sammen med nogle kæder.

Jeg ved ikke, om tekstilværket er helt færdigt endnu, eller om der skal tilføjes flere sjove detaljer, men for nu hænger det og pynter på væggen som det er.

Keramikleg

Jeg har igen været i gang med at lave keramik i microovnen, og det er der kommet forskellige sjove ting ud af. Jeg har blandt andet lavet en sjov fladfisk med strittende øjne. Der er lavet en lille hul i halen, så den kan hænge på væggen.

Jeg har også forsøgt at lave en skål som kombinerer keramik og flettede grene. Det var ret svært at finde nogle grene, som var både lange og bløde nok til at kunne flettes, og det var lidt sværere at flette, end jeg havde troet. Jeg ved ikke, om jeg beholder flettet på skålen, men ellers kan hullerne bruges til en snor, så det bliver en hængeskål.

Jeg har eksperimenteret lidt mere med at lave små bobler, hvilket jeg synes er en rigtig sjov teknik. Denne gang med det til to små skåle, som enten kan bruges som urtepotteskjulere til små planter, til fyrfadslys eller bare til at opbevare små ting.

Til sidst har jeg lavet en skål hvor kanten er pyntet med forskellige glasurrester, som jeg har gemt gennem længere tid. Hver gang jeg har brugt en glasur og der har været noget i overskud har jeg ladet det tørre ud og brækket det i små stykker. Da denne skål blev malet sluttede jeg af med at sætte de små stykker glasurrester fast øverst. Det er lidt et eksperiment, for man kan ikke altid se på glasuren hvilken farve det ender med at blive, men jeg elsker resultatet.

Strikket og filtet taske

Jeg har for første gang prøvet at filte strik i vaskemaskinen. Til denne taske har jeg fulgt en gratis opskrift fra Drops, som hedder Anatolia, hvor man strikker nogle strimler af tern og derefter syr dem sammen til en taske. Jeg har lavet min taske et tern højere end opskriften, for at gøre den mere rummelig. Derudover har jeg lavet sorte streger på tasken, inspireret af de flotte, filtede tasker som Stine Hoelgaard har lavet.

Tasken er strikket i Drops Alaska, som er 100% uld og derfor nemt filter. Efter at have strikket en stor uformelig taske fik den er tur i vaskemaskinen på 40 grader med et håndklæde og lidt uldsæbe. Da tasken kom ud af vaskemaskinen, var den blevet meget mindre, meget mere stiv og robust og næsten ikke til at kende. Det er virkelig sjovt, hvordan et materiale kan ændre form på den måde.

Øverst er der lavet nogle små huller og en hank, som sørger for at tasken holdes pænt lukket. I opskriften var en lille klap og knap øverst, men det har jeg ikke lavet på min. Jeg overvejer at sy en trykknap i, men det er ikke sikkert, at det bliver nødvendigt.

Har du selv lyst til at filte strik, kan du læse mere om processen i artiklen på Garnportalen her.

Bronze summer sweater

Ligesom vejret og temperaturerne begyndte at blive mere sommerlige, blev jeg færdig med en vintersweater. Jeg har strikket sweateren efter Drops’ gratis opskrift Bronze summer. Det er en relativ simpel raglan-sweater med det fineste blondemønster på skuldrene og ned langs ærmerne. Jeg har lavet nogle få ændringer til opskriften, hvor jeg har tilpasset pasformen en smule, så den ikke blev helt så oversized. Ellers er opskriften nem at følge, og blondemønsteret er ikke så svært, som det ser ud.

Garnet er det lækre Tibet fra Cewec CPH, som desværre er udgået. Det er en blanding af yak og merino, og jeg har strikket med dobbelttråd i to forskellige orange toner. Garnet er super let, og hele sweateren vejer kun lige over 200 gram.

Jeg er blevet rigtig glad for sweateren, og glæder mig til at få den brugt når det igen bliver lidt koldere, eller måske på kølige sommeraftener.

Keramikskål med bobler

Jeg har igen leget lidt med keramik i microovnen. Denne gang har jeg lavet en skål med en masse små kugler, som nærmest kommer til at ligne bobler. Jeg har placeret dem i små klaser, hvor nogle af dem går op over kanten og forsætter på indersiden af skålen. Jeg var lidt nervøs for om boblerne ville holde eller om det ville blive for skrøbeligt og falde af under brændingen, men det gjorde de heldigvis ikke.

Har du selv lyst til at prøve keramik i microovnen, skal du være opmærksom på at microovns-indsatser desværre er blevet tilbagekaldt i Danmark af sikkerhedsmæssige grunde.

Ternet pude i strik

For et stykke tid siden lånte jeg en spændende strikkebog på biblioteket: Strik tern af Stine Hoelgaard Johansen. Det er en strikkebog, hvor der bliver beskrevet forskellige teknikker til at lave tern. Flere af teknikkerne kendte jeg ikke i forvejen, så bogen var lidt en øjenåbner for mig.

Nu har jeg så forsøgt mig med en af teknikkerne, hvor man væver i strik for at skabe tern. Det er blevet til en sofapude ud af garnrester, som alligevel fyldte i garnlageret. Den grønne er optrævlet garn fra en grøn cardigan, som jeg aldrig rigtig blev venner med. Det grå er fra min aller første strikkede sweater, som desværre kradsede for meget til at jeg kunne bruge den. Det gule er en overskudsrest fra min sol-sweater. Og det hvide er rest fra en af mine perletrøjer.

Jeg har strikket et ret langt stykke, så det dækker både for- og bagside af puden. Øverst har jeg isat en grøn lynlås, og det hele er syet sammen på symaskinen.

Det er en ret sjov strikketeknik, selvom det tager ret lang tid at væve alle trådene ind. Jeg er blevet rigtig glad for puden, og jeg tror faktisk, at jeg bliver nødt til at strikke en til den anden ende af sofaen også.

Strikket grønt tørklæde med bladmønster

I løbet af vinteren har jeg strikket et fint halstørklæde med en bort i bladmønster. Opskriften er fra et strikke-tillæg til Familie journalen, men oprindeligt et Permin-design.

Jeg strikkede af tre nøgler Drops Merino extrafine i farve 53. Dem havde jeg tilovers fra min struktur-sweater, hvor jeg fik købt 3 nøgler i en anden indfarvning, som desværre ikke passede med resten. Så nu har de i stedet fået liv som et halvtørklæde. Det betyder også, at jeg ikke har overholdt strikkefastheden i opskriften, men det synes jeg ikke er så vigtigt, når det er et tørklæde.

Tørklædet var relativt nemt at strikke, men man skal have diagrammet på bladmønsteret ved sin side hele tiden, da det ikke lige er sådan et mønster, som man kan huske i hovedet.