Mycelium strik

I fødselsdagsgave i september fik jeg et strikkekit til den flotte mycelium fra Libe.Kbh. På grund af lidt julegavestrik og nogle mindre strikkeskader i fingrene har projektet dog ligget lidt stille eller generelt gået meget langsomt. Men nu er det færdigt oh hængt op på væggen. Og jeg er vild med resultatet.

Det var ikke et svært strikkeprojekt, men det tog lang tid, og det var til tider svært at holde motivationen oppe, fordi man ikke helt kan forestille sig, hvordan det kommer til at se ud til sidst, når det er spændt ud.

Først strikker man et aflangt stykke, som man efterfølgende strikker lamellerne på. Og der er mange lameller! Og når det hele er færdigt, spændes det ud på en stor træplade med hul i midten.

Jeg elsker at få noget andet end billeder og plakater op på væggen, og jeg synes det giver noget helt særligt, når vægpynten bliver lidt mere tredimensionel og taktil.

Field sweater

Jeg har længe gerne ville strikke Field Sweater af Camilla Vad, men der har hele tiden lige været noget der stod foran i strikkekøen. Men nu skulle det være.

Vejen var dog ikke helt så lige til. Jeg startede med at strikke cardigan-versionen, men jeg synes ikke resultatet blev så pænt, og alle de mange vrangmasker var slet ikke strikkeglæde for mig, så jeg ente med at trevle det hele op og starte forfra. Denne gang på sweater-versionen, som det gik meget bedre med.

Sweateren er strikket i garn, som jeg fik i julegave fra mit arbejde forrige år. Det er Filcolana Arwetta (farve 971) sammen med Filcolana Alva (farve 207). Garnet er lækkert og blødt, men jeg er meget uld-sart, så jeg er meget i tvivl om jeg kan holde ud at have sweateren på direkte på huden, eller om jeg skal have en bluse under.

Orange og pink solfanger

Jeg har mange perler til overs fra mine perlesweatre, fordi jeg kun bruger de små perler. Nogle af de store perler har jeg derfor brugt til denne fine solfanger. Den er lavet til min niece, som elsker alt farverigt og glimtende og ofte har beundret min anden solfanger, når hun er på besøg.

Solfangeren er lavet på en færdigkøbt metalring, og så har jeg bare brugt en god blanding af forskellige plastik- og glasperler. Det hele er sat fast med kraftigt ståltråd – bare af den billige slags fra Jem&Fix. Jeg har prøvet med tyndere ståltråd. Det er nemmere at arbejde med, men holder desværre ikke helt så godt.

Solfangeren ser fin ud, når den hænger i vinduet og lyset kommer gennem den.

Brundt strikket pandebånd

Netop som vejret skiftede fra tæt-på-snestorm til forår i luften, blev jeg færdig med et strikket pandebånd. Et pandebånd som jeg godt kunne have brugt, da det var koldt, men nu pænt må vente på koldere tider til at bruge.

Pandebåndet er strikket af resterne fra min brune sweater, som jeg også har på, på billedet. Det hedder Cewec CPH Tibet, men desværre er det udgået. Jeg har strikket tre tråde sammen.

Jeg har ikke strikket efter en opskrift, men har ladet mig inspirere af Grain Headband på Ravelry, som har samme mønster. Jeg har dog strikket mit pandebånd rundt i et rør i stedet for frem og tilbage. Det gør det lidt tykkere og varmere, som jeg virkelig synes var nødvendigt, da jeg startede med at strikke på det. Jeg har lavet en snoning foran, som jeg synes giver pandebåndet et fint og feminint udtryk.

For nu må pandebåndet bare ligge pænt i skuffen og vente på koldere tider, men jeg er sikker på at det vil blive flittigt brugt til den tid.

Pung med snoninger

Jeg har længe haft dette virkelig fine, lille stykke stof liggende i gemmerne. Det er noget jeg fik fra min bedstemors hjem, da hun skulle på plejehjem. Stoffet har huller, lidt ligesom stramaj, og så er der sat snore i et sirligt mønster gennem hullerne. Det er en ret fin teknik, som jeg aldrig rigtig har set før, men jeg synes det giver en rigtig flot struktur og tekstur til stoffet.

Jeg brugte stoffet til at sy en lille pung. Jeg bruger tit små punge til at opbevarer mindre projekter – som en slags lille projekttaske til fx broderi og perlearbejde eller bare til strikketilbehør sammen med strikketøjet.

I pungen har jeg sat en kraftig metallynlås og et lyst for-stof. Man kan se foret gennem hullerne i stoffet, men når det er beige, lægger man slet ikke mærke til det.

Snoet perlearmbånd

På mit arbejde får man personlige julegaver. Det vil sige, at der er ikke nogle generiske gavekurve eller gaveportaler, hvor man selv vælger en gave. Derimod købes der forskellige gaver til den enkelte medarbejder. Jeg har flere år fået garn, men i år fik jeg perler. Tre store perlekasser med perler i forskellige farver og størrelser.

Jeg har endnu ikke bestemt, hvad jeg skal bruge perlerne til, men for nylig brugte jeg nogle af dem til et fint spiral-formet armbånd i lyse, beige farver.

Teknikken er nem, når man lige har prøvet nogle runder, og skulle du selv have lyst til at prøve den, kan du se i denne video, hvordan man gør:

Grå mulepose med lynlås

Når jeg tager mit strikketøj med på tur, bruger jeg en gammel reklame-stofpose. Den er god, fordi den er tynd/let og har lynlås som lukning. Den er dog også ved at være gammel, og stoffet er dårlig kvalitet og ved at være slidt. Derfor har jeg længe gerne ville sy en ny som erstatning.

I gemmerne fandt jeg en gammel grå tunika med et fint, simpelt print, som var perfekt til en mulepose. Jeg satte en lynlåslomme foran, da jeg ofte har manglet det på den gamle mulepose. For at gøre det lidt mere spændende brugte jeg noget sort kante-bånd fra gemmerne, hvor jeg også fandt lynlåsen, som tidligere har siddet i en anden taske.

Tasken er syet uden mønster, men blot efter mål der nogenlunde stemmer overens med den gamle mulepose. I denne taske har jeg gjort bunden lidt kraftigere ved at lægge stoffet dobbelt med vliesofix imellem. Tasken er ikke foret men lukkes med en lynlås øverst, som er sænket lidt ned, så man kan ikke se den på billederne.

Tasken er allerede taget i brug og er allerede en favorit.

Strikkede sweatre til de mindste

Når julen nærmer sig, og jeg skal til at købe julegaver til familiens mindste, bliver jeg tit lidt ærgerlig over alt det overforbrug og brug-og-smid-væk kultur, som julen nemt kommer til at medføre. Ønskesedler bliver nemt en bestillingsliste, og man kan hurtigt få klaret årets julegaver med få klik på linksne på ønskesedlen. Det synes jeg er lidt ærgerligt, men har selv svært ved at finde en god løsning på det.

Men i år prøvede jeg noget nyt – nemlig at lave hjemmestrikkede julegaver til familiens mindste. Pigen på 5 fik en perlesweater og drengen på 3 fik en stribet sweater med sit forbogstav på.

Begge sweatre er strikket efter opskriften Tangerine Twist fra Drops, som er en gratis opskrift, og de er strikket i Scheepjes Softfun garn. Perletrøjen er strikket i farven soft rose og den stribede trøje i latte, tawny og pickle. Bogstavet er broderet på til sidst.

Jeg synes det var lidt svært med størrelserne til mindre børn. Strikker jeg til mig selv gør et par centimeter fra eller til ikke stor forskel, men når man er nede i de små størrelser betyder det alligevel en del. Derfor endte jeg faktisk med at strikke den ene trøje om, da jeg tror den ellers var blevet for lille.

Juletræ i perler

Det er ikke meget nyt julepynt, jeg har lavet i år, men jeg har lavet et lille fint juletræ i perler.

Til juletræet har jeg brugt grønne glasperler, større plastikperler til foden og tyndt ståltråd/vindseltråd.

Der findes flere forskellige vejledninger til, hvordan man laver sådan et juletræ. Jeg fulgte en vejledning fra Smyks, men jeg lavede nogle ændringer. Jeg satte flere perler på hvert blad, men lavede til gengæld ikke helt så mange grene, så mit juletræ blev lidt mindre og tættere, end det i vejledningen. Som fod brugte jeg en stor plastikperle, hvor træets stamme kunne passe ned i. Derefter lavede jeg en ring af de samme perler og limede stammens perle fast i midten med limpistol.

Jeg overvejer stadig om der skal pynt på juletræet, men for nu ser det også fint ud uden pynt.

Hængepotte i mikroovnskeramik

Jeg har igen haft gang i at lave keramik i mikroovnen. Er du nysgerrig på hvordan det laves, kan du læse mere i mit tidligere indlæg her.

Denne gang har jeg lavet en hængepotte og en lille urtepotteskjuler. Jeg har formet dem med pladeteknik rundt om en vandflaske, og i hængepotten er der lavet lidt tekstur i form af små cirkler.

Hængepottens glasur har jeg selv blandet sammen af alt muligt forskelligt. Den lille urtepotteskjuler er lavet med en kant af tørrede glasurrester, som er sat fast i den våde glasur

Hængepotten har fire huller rundt langs kanten, men desværre løb glasuren ned og dækkede et af hullerne under brændingen. Til trods for adskillige forsøg med boremaskinen, er det ikke lykkedes at lave hul, så nu hænger den bare i to snore i stedet for fire, og det fungerer også ganske fint.

Citron-reparation

En af mine gode bluser havde desværre fået et hul på albuen, så nu har jeg repareret hullet med en citron :)

Citronen er broderet i korssting med almindelig broderigarn, og jeg har brugt sådan noget broderi-stof, som bliver opløst, når det bliver vådt. Det er virkelig smart, når man vil brodere på andet end broderi-stof.

Jeg lappede først hullet med en lille stykke stof på bagsiden og en masse zigzag-sting oven på. Det kan man ikke se efter der er broderet oven på.

Efterfølgende fandt jeg også et lille hul på skulderen, så der er også kommet en citron nu. Desværre kan jeg se flere huller på vej, så måske skal jeg bare indse at blusen er ved at være færdig, men med disse reparationer kan den måske lige lidt endnu.

Spraglet skjortekjole

Det var ved at være rigtig længe siden, jeg havde syet. Selvfølgelig sidder jeg jævnligt ved symaskinen med småprojekter eller ting, der skal repareres, men det var længe siden, jeg havde syet så stort et projekt som en kjole. Men i sommerferien, hvor der var lidt dage i overskud, fik jeg syet denne dejligt spraglede skjortekjole.

Stoffet har jeg købt for virkelig lang tid siden (måske over 10 år siden), og det er en tynd viskose-kvalitet. Jeg kan huske, at jeg dengang syntes stoffet var så flot, at jeg ikke nænnede at bruge det, før jeg fandt det helt perfekte projekt til det. Efter flere år i stof-gemmerne dalede interessen dog, og jeg kunne slet ikke se, hvad der var så fantastik ved det stof. Men for nyligt genfandt jeg stoffet og kunne pludselig se potentialet igen.

Jeg har syet kjolen efter et mønster i Burda Style nr 5/2025. Jeg har forkortet skørtet og ærmerne lidt og undladt flæserne, men ellers er mønsteret fulgt nogenlunde. Og så har jeg selvfølgelig tilføjet lommer, som enhver god kjole bør have.

Knapperne er fra to af min kærestes aflagte skjorter, så jeg har slet ikke været ude at købe nyt for at kunne sy kjolen, hvilket er en kæmpe bonus.