Tyk strikhue
I løbet af julen strikkede jeg en tyk vinterhue til mig selv. Jeg havde en lignende strikhue (købt, ikke hjemmestrikket) fra før jeg selv lærte at strikke, men den sad meget løst på hovedet og var kold at have på i blæsevejr. Derfor havde jeg længe tænkt på at strikke min egen, og da det første snevejr satte ind i starten af december, kom der gang i strikkepindene.
Jeg har ikke fulgt en opskrift, men har kigget på hvordan andre huer er konstrueret og lukket i toppen. Huen er strikket med et bredt dobbelt-stykke i drejet rib, som sidder uden på huens nederste kant. Det vil sige, at huen nederst består af tre lag strik for at give ekstra varme.
Huen er strikket rundt på rundpind. I toppen er den lukket med simple indtagninger. 8 pinde med indtagninger, placeret på hver anden pind. Indtagningerne kunne finjusteres, og en anden gang ville jeg nok begynde dem tidligere og lave flere pinde mellem dem i starten for at skabe en bedre runding.
Garnet er 2 tråde Drops Puna (lavet af 100 % alpaka-uld), som kommer fra min aller første strikkede sweater. Den var ingen succes, fordi garnet kradser alt for meget til, at jeg kan have den direkte på huden, så den blev trævlet op. Som hue er det derimod ikke noget problem. Dog har man huen direkte mod huden på panden, og derfor har jeg lavet lidt snyd på stykket, som ligger mod panden.
På pandestykket har jeg nemlig strikket med noget andet garn i næsten samme farve. Det ligger skjult af det brede ribstykke, så man ser det ikke udefra. Jeg ved ikke præcis hvilken slags garn det er, for det er en rest, jeg fik af en kollega for et par år siden.
Huen har allerede været i brug i den voldsomme vintervejr vi har haft her i starten af året, og jeg er rigtig glad for den.
