Garn, broderi, strik 26. nov 2023

Sophie Scarf til svigermor

Dette indlæg indeholder affiliate links

Sophie scarf

Når man kigger rundt i strikke-land, ser det ud som om alle efterhånden har strikket et Sophie Scarf fra Petit Knit. Og nu har jeg også! Min svigermor ønskede sig nemlig et Sophie Scarf i fødselsdagsgave, så det skulle hun selvfølgelig have.

Sophie scarf

Jeg har strikket Sophie Scarf i Mayflower London merino. Det er et garn i superwash-behandlet merino uld, som jeg synes er ret godt at strikke med. Jeg er lidt uldsart, men dette garn virkede slet ikke kradsende, og maskerne blev meget pæne og jævne.

Strikkefastheden på garnet passede ikke helt med opskriften, så jeg har justeret opskriften en lille smule. Jeg har bl.a. lavet lidt længere mellem ind- og udtagninger for at gøre tørklædet længere. I princippet kan Sophie Scarf strikkes i hvilken som helst strikkefasthed, hvis man bare tilpasser ind- og udtagningerne efter hvor langt man ønsker tørklædet. Det er meget mere tilgivende at tilpasse et tørklæde end fx en sweater.

Tørklædet er nemt at strikke, og der er lavet fine vejledninger og videoer på youtube, som bl.a. viser hvordan man strikker kanten, som kaldes en I-cord. Det havde jeg aldrig prøvet før, men det gik ganske nemt, og det er blevet en rigtig fin afslutning på kanten.

Sophie scarf

Jeg synes næsten det sværeste var at holde styr på, hvornår man skulle tage ind og ud. I stedet for at sætte maskemarkører på, havde jeg en tråd i pink til at følge med langs tørklædet. Hver gang jeg lavet en ind- eller udtagning, førte jeg tråden om på den anden side. Så er det nemt både at se og tælle, og rigtig nemt at fjerne, når tørklædet er færdigt.

Sophie scarf

9 kommentarer

  1. A
    Anita 5. dec 2023

    Hejsa vil gerne høre om 1 nøgle var nok ?

    Besvar
    1. Pernille / StyleDesignCreate.com
      Pernille / StyleDesignCreate.com Forfatter 5. dec 2023

      Hej Anita,
      Nej, jeg brugte lige knap halvandet nøgle garn til tørklædet.

      Besvar
  2. J
    Jette Schousboe 7. dec 2023

    Der er en fin beskrivelse af, hvor dejligt halsedissen er, men vil gerne vide, hvordan kanten strikkes. Der er ingen opskrift. Hobbii sendte en pdf-fil, men der var ingen opskrift 🤞🤞🤞🤞at åbne

    Besvar
    1. Pernille / StyleDesignCreate.com
      Pernille / StyleDesignCreate.com Forfatter 7. dec 2023

      Hej Jette,
      Opskriften hedder Sophie Scarf og er fra Petit knit. Der i er også en vejledning til hvordan det hele strikkes. Kanten hedder en icord, og du vil helt sikkert kunne finde eksempler på hvordan sådan en strikkes fx på youtube.

      Besvar
  3. L
    Lisbeth Christiansen 12. mar 2026

    Smukt tørklæde ønsker en opskrift

    Besvar
    1. Pernille / StyleDesignCreate.com
      Pernille / StyleDesignCreate.com Forfatter 13. mar 2026

      Mange tak. Opskriften kan købes hos Petite Knit.

      Besvar
  4. K
    Kari Lysberg 21. mar 2026

    Takk for mange fine oppskrifter!

    Besvar
  5. M
    Makkak 11. apr 2026

    kan ma strikke den længere selv?

    Besvar
    1. Pernille / StyleDesignCreate.com
      Pernille / StyleDesignCreate.com Forfatter 11. apr 2026

      Ja, det kan man sagtens.

      Besvar

Skriv en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.