Strukturstrik

På det seneste er der kommet mange strikkeopskrifter frem med det fineste strukturstrik og striber. Jeg faldt pladask for mønstret fra Not perfect knit, som kaldes Ditte sweater. Især fordi den strikkes rundt, strikkes oppefra og ned og er monteringsfri.

Mønsteret er relativt simpelt, og der er kun ganske få andre masker end ret- og vrangmasker, så selvom mønsteret kan se krævende ud, er det faktisk slet ikke så slemt. I opskriften var der ikke noget diagram på mønsteret, og det savnede jeg. Mønsteret er derimod beskrevet med tekst og strikkeforkortelser, hvilket jeg synes er sværere at overskue end et diagram, men det er nok en smagssag.

Som jeg har nævnt tidligere, er jeg ret uld-sart, og har faktisk ikke noget strik i uld. Derfor var det også lidt en opgave at finde et passende garn til denne sweater, da strikkefastheden er ret lille (17 masker pr 10 cm), og det er nemmest at finde i uldgarn.

Jeg endte med at prøve en nyt garn fra Mayflower, som hedder Rimini. Det er et blowgarn, som består af et net i polyamid, som er fyldt med lyocell (en form for viskose). Garnet er lavet på samme måde som mange uldgarner og er derfor ret fyldigt og luftigt. Og så er det ret elastisk, hvilket får maskerne til at lægge sig meget pænt.

Jeg synes, det er et spændende garn, hvis eneste ulempe indtil videre er, at man skal passe på ikke at rykke i de tynde tråde i nettet, når man strikker. Jeg håber, det holder sin form og blødhed efter brug og vask, for så kunne jeg godt finde på at strikke med det igen.

Jeg har brugt lidt over 10 nøgler garn til denne sweater, som jeg strikkede på pind 5. Strikkefastheden satte jeg med vilje lidt op for at få en lidt mere tætsiddende sweater end opskriften angav. Derudover har jeg ikke lavet andre ændringer til opskriften end at gøre halsudskæringen lidt større.

For en sjælden gangs skyld har jeg lavet ærmerne lange som i opskriften (jeg er ellers mest til trekvarte ærmer). Med denne trøje, som er til den tykke side, synes jeg det passede bedst.