Retrokjole

Retrokjole

Retrokjole, eller gulvtæppekjole, som min kæreste kalder den.

Forleden, da jeg var i den lokale genbrugsbutik, fandt jeg den skønneste kjole i noget lidt tykt stof med den fineste struktur, farver og mønster. Kjolen var alt for stor til mig, og modellen også helt forkert til mig, men til 40 kr kom den alligevel med hjem. Nedenfor kan du se, hvordan kjolen så ud.

Retrokjole

Jeg klippede den i stykker og genbrugte stoffet til at lave en helt ny kjole. Jeg tog udgangspunkt i et gammelt mønster fra BurdaStyle magasinet 3/2013, som jeg har brugt rigtig mange gange. Jeg ved mønsteret passer mig godt, og det fungerer næsten som en form for grundmønster for mig. Det oprindelige mønster er med indsnit, men her har jeg lavet det om til prinsesse-sømme. Derudover har jeg tilføjet lidt rynkning til ærmerne, gjort skørtet lidt større og tilføjet lommer og taljestykke med bætestropper.

Retrokjole

Halsudskæringen har jeg afsluttet med en indvendig belægning, og bagerst har kjolen en usynlig lynlås.

For at få det til at passe med den begrænsede mængde stof, er skørtet syet sammen af paneler i stedet for at være ét stort stykke.

Retrokjole

Jeg synes, det er rigtig sjovt at sy nyt af aflagt tøj, da det altid giver nogle rigtig spændende udfordringer. Har du syet noget af aflagt tøj?

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar