Taske a’la karrygul

StyleDesignCreate: Karrygul taske

For et stykke tid siden købte jeg en super billig taske over Ebay fra Hong kong. Formen og designet var perfekt, men kvaliteten så dog lidt tvivlsom ud (hvilket jeg egentlig allerede havde gættet ud fra prisen). Og ganske rigtigt begyndte tasken efter et par måneder at gå i stykker.

Og hvad gør den kreative så, når hun akut står og mangler en taske? (ikke et ord om, at der sikkert kunne findes en brugbar taske i skabet…) Hun syr da en selv!

StyleDesignCreate: Karrygul taske

Så dette er resultatet af et par timers inspirationssøgning på Etsy, en rest ikea-stof, lidt imiteret læder samt ringe, håndtag og remme fra en gammel og forlængst kasseret håndtaske. Mønsteret har jeg selv lavet.

StyleDesignCreate: Karrygul taske

Alle de små fine læderdetaljer blev nænsomt syet på i hånden for ikke at lave flere huller i læderet. Idéen var at tasken både skulle kunne bruges som håndtaske (med de to hanke), skuldertaske (med den lange rem) og som rygsæk (hvor den lange rem sættes fast i nederste spænde, op gennem hanken og ned til spænden i den anden side). I praksis fungerer den dog bedst som hånd- og skuldertaske.

StyleDesignCreate: Karrygul taske

Grå grafisk kjole

StyleDesignCreate: Grå grafisk kjole

På trods af familietamtam og overnatning hos svigerforældrene, lykkedes det mig alligevel at få presset lidt sytid ind i kalenderen sidste weekend. Det kom der denne skønne luftige kjole ud af.

StyleDesignCreate: Grå grafisk kjole

Jeg har haft stoffet liggende i lang tid, men har ikke helt vidst, hvad det skulle bruges til. Jeg er vild med det grafiske print og de afdæmpede farver, og synes det passede perfekt til dette kjolemønster. Det er faktisk samme mønster som denne kjole er syet efter, men denne gang havde jeg mere stof og derfor også stof nok til at lave de fine læg foran. Jeg overvejer stadig at sy læggene fast hele vejen ned, da de nemt kommer til at sidde lidt forkert, når man har kjolen på.

StyleDesignCreate: Grå grafisk kjole

StyleDesignCreate: Grå grafisk kjole

Trekantet pung i hama perler

StyleDesignCreate: Trekantet pung i hama perler

Jeg har forsøgt mig med en ny form for hama perle pung. En trekantet sag med god plads, som jeg derfor forestiller mig skal fungere som fx kosmetikpung. Det er et stort projekt, som har været længe undervejs, og har tømt godt ud i perlesamlingen.

StyleDesignCreate: Trekantet pung i hama perler

Jeg mangler blot at sy lynlås i pungen.

StyleDesignCreate: Trekantet pung i hama perler

Sommer og nye idéer

StyleDesignCreate: Pinterest

Det står lidt stille med de kreative projekter for tiden. Jeg har en masse praktiske ting af tænke på i stedet, da der er spændende flytteplaner lige rundt om hjørnet, men meget mere om det en anden dag.

Til gengæld har jeg brugt rigtig meget tid på at nyde det skønne sommervejr, og så er der selvfølgelig blevet brugt lidt ekstra tid på Pinterest for at finde mulige indretningsidéer og gør-det-selv løsninger til flytningen. Du kan se, hvad jeg har fundet af ting og sager lige her.

Ternet pung i hama perler

Ternet pung i hama perler

Jeg har syet endnu en pung i hama perler. Denne gang med et ternet mønster i en skøn farvekombination. Pungen får jeg nok ikke selv brugt, så den er sat til salg i blogbiksen.

Ternet pung i hama perler

Ternet pung i hama perler

Karneval

StyleDesignCreate: Karneval 2013 i Aalborg

I går var dette min udsigt fra altanen. Der var karneval i Aalborg, og gaderne var fyldt med musik og utrolig mange feststemte mennesker. Sjældent har jeg set så mange mennesker på én gang, og optaget fortsatte i hvad føltes som det uendelige. Først sent på eftermiddagen sluttede optoget, mens festerne fortsatte til ud på natten.

StyleDesignCreate: Karneval 2013 i Aalborg

Stilhed før stormen:

StyleDesignCreate: Karneval 2013 i Aalborg

Perlepung med neon

StyleDesignCreate: Hama perler pung

Jeg har syet en pung mere af hama perler. Denne gang med mønster og ikke bare tilfældige farver, som jeg har brugt til mange af de andre perlepunge, jeg har lavet. Denne er også blevet lidt større, end dem jeg før har lavet.

Jeg e blevet lidt bidt af at sy hama perler. Det giver samme ro, tilfredsstillelse og afslapning som at brodere, men det går bare lidt hurtigere.

StyleDesignCreate: Hama perler pung

StyleDesignCreate: Hama perler pung

Blogbiks opdateringer

StyleDesignCreate: Blogbiks

Jeg har brugt lidt af pinseferien på at rydde op og opdatere min blogbiks og min shop på amio med nye spændende sager. Så tag et kig derind og se om noget kunne friste.

Flettet skuldertaske og rygsæk

StyleDesignCreate: Flettet papir rygsæk

Som jeg har nævnt tidligere, tilbringer jeg jævnligt tid hos min søster på grund af den store afstand mellem mit hjem og arbejde. Hun bor derimod få kilometer fra min arbejdsplads, så det er dejlig nemt at besøge hende. En del af tiden hos min søster går med at lave flette-projekter i papir. Tidligere har jeg lavet denne store taske, og nu har jeg færdiggjort endnu et stort projekt.

Det er en skuldertaske, hvor hankene kan justeres, så den også kan bruges som rygsæk. Derudover har jeg syet en lille forlomme på, som perfekt til de småting.

Tasken er sat til salg på min blogbiks.

StyleDesignCreate: Flettet papir rygsæk

StyleDesignCreate: Flettet papir rygsæk

StyleDesignCreate: Flettet papir rygsæk

Pude med trekanter

StyleDesignCreate: Pude med trekanter

Efter jeg syede uglerygsækken, var der nogle få rester tilbage af de forskellige stoffer. Jeg klippede dem op i små trekanter, og det endte med at blive denne fine pude

StyleDesignCreate: Pude med trekanter

StyleDesignCreate: Pude med trekanter

StyleDesignCreate: Pude med trekanter

Morsdagsgave

StyleDesignCreate: Blomstret toiletttaske

Min mor så nogle af de quiltede toilettasker, jeg har syet, og hun kunne straks se, at hun da manglede sådan en til sit makeup. Og da det nu er mors dag, har jeg syet en toilettaske til hende.

Tasken er lidt en kombination af de to jeg tidligere har syet, da min mor bedst kunne lide formen på denne, men foretrak at lynlåsen gik hele vejen ned (ligesom denne), så den kunne åbnes mere.

StyleDesignCreate: Blomstret toiletttaske

Filofax kalender af Hama perler

StyleDesignCreate: Hama perler filofax-kalender

Mit seneste projekt af hama perler er dette cover til min filofax kalender. Jeg havde tidligere lavet et af papirflet, men jeg synes ikke, det var blevet helt godt, så jeg besluttede at lave et nyt af hama perler. Elsker det farvespil perlerne giver.

StyleDesignCreate: Hama perler filofax-kalender

Det er syet som et stor fladt aflangt stykke, hvor jeg har undladt en perle i midten, hvor der i stedet er en orange elastiksnor der bruges til at lukke kalenderen. Ringene/ryggen som holder kalenderen har jeg blot limet på med super lim.

Hvis I skulle have lyst til at prøve at sy med hama perler, kan jeg anbefale denne video-vejledning, som forklarer hvordan perlerne syes sammen

StyleDesignCreate: Hama perler filofax-kalender

StyleDesignCreate: Hama perler filofax-kalender

1 34 35 36 37 38 54