Soveværelse make-over

StyleDesignCreate: Soveværelse

For få måneder siden flyttede mig og hr. kæreste i ny lejlighed, og vi har derfor haft travlt med indretning, indkøb, ophængning og hvad der ellers skal til for at få en ny lejlighed til at fungere som et hjem. Vores soveværelse ligger lidt gemt og har derfor været ret forsømt, hvad angår indretning. Det lavede jeg om på i sidste uge, da kæresten var væk et par dage.

Jeg fik hængt billedhylde og billeder op, syet nye puder og arrangeret et par natborde. Vi har kigget på mange forskellige natborde, men har ikke kunne finde nogle, der passede ordentlig ind, så indtil videre fungerer to bogstakke som natborde. Jeg synes det ser hyggeligt ud og overvejer, om jeg skal lave et skjult rum i stakken, så der er plads til opbevaring også.

StyleDesignCreate: Soveværelse

Rummet med vores soveværelse har vi valgt at opdele ved hjælp af to garderobeskabe. De er sat lidt ud i rummet så der i siden er plads til fx støvsuger og strygebræt. Jeg har syet et forhæng af stof fra Ikea, som fungere rigtig fint til at skjule de grimme ting. Det er sat fast med et søm i den ene side, og i den anden side kan det hægtes af ved hjælp af en lille krog.

StyleDesignCreate: Soveværelse

StyleDesignCreate: Soveværelse

Endnu mere bryllup

StyleDesignCreate: Bryllupshjerte

Der var flere forberedelser til det bryllup, som jeg efterhånden har omtalt nogle gange. Jeg fik mange af de kreative opgaver, bl.a. at male skiltet til æresporten.

Skiltet havde været brugt før, så jeg malede det først over med en gang grunder og derefter rød akrylmaling. Jeg fandt en fin, romantisk skrift på computeren, og printede teksten ud spejlvendt. Derefter tegnede jeg det over på madpapir med blyant, vendte madpapiret om, lagde det oven på hjertet og tegnede oven i stregerne. På den måde smittede blyantsstregerne af på hjertet og teksten var overført. Jeg brugte en hvis posca-tusch til at tegne det op med.

Jeg var lidt spændt på resultatet, men jeg synes det fungerede overraskende fint.

StyleDesignCreate: Bryllupshjerte

StyleDesignCreate: Bryllupshjerte

Jeg var desværre ikke med til at lave selve æresporten, da jeg havde lovet bruden at hjælpe med oppyntning af festlokalet. Men det passede også fint, for så sørgede jeg for, at de andre kunne få lov at sætte æresporten op i fred og ro, mens bruden ikke så det.

StyleDesignCreate: Bryllupshjerte

– Og så bliver det også det sidste bryllupsindlæg for denne gang.

Bryllupsbog

StyleDesignCreate: Bryllupsbog

For nogle uger siden havde jeg spisebordet fuld af krea-sager, og som lovet i indlægget får I her resultatet af weekendens anstrengelser: En bryllupseventyrbog til det skønneste brudepar.

Vi var en flok veninder, som sammen skrev et eventyr til og om brudeparret. Og ikke overraskende fik jeg opgaven at omsætte historie til bog, hvilket passede mig ganske glimrende. Panduro hobby blev “plyndret” (tak for -70% udsalgspriser!), og jeg gik i gang med printer, saks, papir og klister.

StyleDesignCreate: Bryllupsbog

Jeg blev rigtig tilfreds med resultatet, og jeg og en veninde læste eventyret op for brudeparret under middagen. De blev rigtig glade og rørt og har selvfølgelig fået bogen som et kærligt minde.

StyleDesignCreate: Bryllupsbog

StyleDesignCreate: Bryllupsbog

Bryllup

StyleDesignCreate: Bryllup

Sidste weekend var jeg til det skønneste bryllup, man kan forestille sig (det bryllup, som jeg fortalte om i dette indlæg). En helt igennem fantastisk dag.

StyleDesignCreate: Bryllup

StyleDesignCreate: Bryllup

Krydderiskab

StyleDesignCreate: Krydderiskab

Skabspladsen er begrænset i vores nye køkken, så derfor fik jeg dette fine krydderiskab af mine forældre. Det har hængt hjemme i deres køkken for mange år siden, men ingen kunne nænne at smide det ud, da der ikke længere var plads til det.

Nu har jeg overtaget det og givet det en makeover. Før var det slidt og hvidt i bedste shabby chic-stil, men nu har det fået en gang grå maling og grafisk print som bagbeklædning.

StyleDesignCreate: Krydderiskab

StyleDesignCreate: Krydderiskab

StyleDesignCreate: Krydderiskab

Krea rod

StyleDesignCreate: Krea rod

Jeg har nærmest rippet Panduro hobby for alle deres 50% og 70% udsalgssage.

I weekenden så spisebordet sådan ud det meste af tiden, og jeg hyggede mig i den kreative zone med et helt specifikt formål. Resultatet af weekendens krea-udskejelser kan jeg desværre ikke afsløre endnu, men I skal nok få det at se senere.

StyleDesignCreate: Krea rod

Dymo-glæde

StyleDesignCreate: Dymo tape

Vi er lige flyttet i en ny lejlighed, som har væsentlig mindre skabsplads i køkkenet end vores gamle lejlighed. Det har resulteret i nogle kreative former for opbevaring.

En af løsningerne blev hylder med store krukker til bl.a. mel, gryn og kerner, som jeg længe har ønsket mig. Oven i købet betød det endnu en god grund til at finde dymo tapen frem og få lavet nogle fine labels.

StyleDesignCreate: Dymo tape

Masking tape

StyleDesignCreate: Masking tape

Som lovet forleden er her et lille kig på, hvad jeg har brugt mit nyindkøbte masking tape til. Det er blevet til en fin kant på urtepotten og en ny ramme til mit gamle spejl som nu pynter i entreen.

StyleDesignCreate: Masking tape

Det krævede lidt tålmodighed at få striberne til at passe hele vejen rundt, men det var et hyggeligt lille projekt, og jeg er glad for resultatet. Nu håber jeg bare, at tapen ikke begynder at løsne sig med tiden.

StyleDesignCreate: Masking tape

Sommerstilhed

StyleDesignCreate: Maskingtape

Her har været stille på bloggen det sidste stykke tid. Det skyldes dels at jeg har haft en masse at se til i forbindelse med flytning, og dels at jeg har gjort mit ypperste for at slappe af og bare nyde mine to ugers sommerferie i fulde drag. På mandag er det slut og hverdagen starter igen.

Kreative sysler har der ikke været voldsomt meget af, men jeg har alligevel fået købt mig mine første ruller masking tape. De to øverste er fra Søstrene Grene og den nederste med kronerne er fundet i Panduro hobby. Jeg har allerede taget en af rullerne i brug, og hvad den er blevet brugt til, skal I nok få at se en anden dag.

Flytning

flytning

Vi har ligget i flytterod de sidste par uger og lejligheden er proppet med flyttekasser. I morgen kommer flyttehjælp og flyttemænd, og vi flytter fra lejligheden i Aalborg til en ny i Århus. Det bliver rigtig spændende, men også et kæmpe arbejde med flytning og udpakning.

Vores nuværende udlejer har valgt at sælge vores lejlighed, så den er blevet sat til salg ved ejendomsmægleren og der er blevet taget nogle fine billeder af dem. I kan se dem alle her.

Kjole med dushede prikker

StyleDesignCreate: Kjole med dushede prikker

Jeg fik for et par uge siden syet denne søde kjole i skønne dushede farver. Den er syet efter et mønster fra Burda style magasin, men det er egentlig et genoptryk af et mønster fra 1961. Se mønsteret her. Jeg synes, det er lidt sjovt at bruge et mønster som er så gammelt, men alligevel smart og moderne.

StyleDesignCreate: Kjole med dushede prikker

Kjolen har en dyb vandfaldsryg, men jeg synes ikke, den blev så dyb, som mønsteret viste. Men det er også kun godt, for man kan sagtens have en bh under, uden at man kan se den på ryggen.

Kjolen er syet i let crepe chiffon og har foer af bomuld.

StyleDesignCreate: Kjole med dushede prikker

Oprydning

StyleDesignCreate: Blogbiks udsalg

Som nævnt tidligere er der spændende flytteplaner lige rundt om hjørnet. Om små tre uger flytter kæresten og jeg fra Aalborg til Århus i en lille skøn lejlighed midt i byen. Jeg glæder mig rigtig meget og er allerede gået mere eller mindre i flytte-mode. Det betyder blandt andet, at jeg har gang i den helt store oprydning i hele lejligheden samt i hobby-tingene.

Derfor har jeg nu opdateret blogbiksen og sænket priserne væsentligt, så skynd dig ind i blogbiksen og gør et godt kup inden det bliver for sent. Jeg regner med, at det hele bliver ryddet om et par uger.

1 33 34 35 36 37 54