Reversible bikini

Vendbar bikini

Sidste sommer syede jeg denne bikini som kan bruges med begge sider ud af. Jeg er desværre ikke modig nok til at tage billeder af den i brug, og jeg har desuden heller ikke haft den i brug endnu.

Jeg brugte ikke et rigtig mønster, men prøvede at kopiere en anden bikini jeg har. Stoffet er genbrugt fra to gamle toppe som ikke passede mig mere. Man kan ikke rigtig se det på billedet, men den grønne stof har et spindelvæv af sølv på sig, og det røde stof har også et lidt utydeligt glittermønster.

Denim ‘Almost Pollini’ kjole

Almost Pollini kjole

Sidste sommer syede jeg denne version af “Almost Pollini kjolen” fra Burda Styles website. Det ser desværre ud til at mønsteret nu er blevet fjernet eller slettet af brugeren.

Kjolen er syet ud af tyndt denim stof med en lille smule stræk i, så kjolen er behagelig at have på. Jeg havde kun ca én meter af stoffet, så jeg blev nødt til at lave kjolen lidt kortere end på mønsteret. Jeg lavede også ærmerne kortere, men det var med vilje. Udover det lavede jeg halsudskæringen lidt større, lavede små syninger foran på bærestykket og satte elastik i ærmerne.

Almost Pollini kjole

Jeg kan rigtig godt lide dette symønster og jeg er rigtig glad for resultatet. Jeg har brugt kjolen nogle få gange, men jeg synes kjolens nederste stykke er en smule for flavrende og lidt for kort til at jeg kan føle mig rigtig tilpas i den.

1 46 47 48