Andet krea · Genbrug, loppefund 28. mar 2012

Træ-lysekronen blev malet

Som jeg viste forleden på bloggen har jeg købt denne lidt specielle træ-lysekrone, som jeg var i tvivl om hvorvidt skulle males eller ej. Jeg besluttede til sidst at male den, da den ellers ikke rigtig ville passe til andet i min lejlighed.

Jeg sleb den med sandpapir de steder jeg ville male den, og derefter gik jeg igang med malertape for at afgrænse de steder  der skulle males. Malingen var blot en rest vægmaling. Set i bakspejlet brude jeg måske have grundet før jeg malede den, da malingen er gulnet en lille smule enkelte steder. Det er dog ikke noget man lægger mærke til, når den først kommer op at hænge.

I Søstrene Grene fandt jeg nogle farverige fyrfadsstager, som har fået plads på hver sin arm af lysekronen. Jeg synes farverne står godt til træet, og så passer de godt til resten af mit nips.

Den er blevet lidt speciel, men jeg synes egentlig den er blevet ret god. Nu mangler jeg blot et sted at hænge den. Jeg har skråvægge og fire meter til loftet i det højeste af lejligheden, så det er lidt en udfordring.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.