Lædertasker

Lædertaske

Eller rettere: imiteret læder. Forleden var jeg ved at rydde op i mine tasker og kom om ved to lædertasker, som jeg har syet engang. Af alle de tasker jeg har syet, er det disse to, der er blevet brugt mest. De er så anvendelige, har tilpas størrelser og passer til rigtig mange outfits.

Den lille sorte lædertaske har jeg brugt som i-byen-taske, hvilket størrelsen er ideel til. Den er lige stor nok til mobil, pung og nogle småting. Den har nogle søde flæser foran og det fineste blomstrede stof indeni.

Lædertaske

Den anden taske er lidt større og kan indeholde min lille notebook-computer. Den har gode brede stropper, så man ikke får ondt i skulderen og jeg bruger den rigtig tit når jeg er på shopping eller længere ture.

Jeg har selv lavet mønstrene til begge tasker. De er først og fremmest et resultat af “trial-and-error”.

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar