Make-over til min afspiller
Jeg har haft min kedelige (og lidt grimme) hvide afspiller et års tid nu. Den er ikke verdens bedste, men er god fordi den både fungerer som radio og iPod-højtaler – og så var den billig. Den pynter ikke just i stuen, så jeg besluttede at den skulle have en make-over med maling og klæbefolie.
Jeg startede med at male alle plastikkanterne med turkisblå akrylmaling. Først afdækkede jeg nogle af områderne med malertape, og derefter var det ellers bare at gå i gang. Der blev brugt flere lag maling, da det ikke arbejdede så godt sammen med plastikoverfladen. Til sidst gav jeg kanterne et par lag klar lak for at gøre den mere holdbar.
Da kanterne var tørre skar jeg 2 stykker af klæbefolie og satte det på de store flader (desværre ingen proces-billeder af dette). Der er ét stort stykke som går hele vejen rundt om afspilleren og et mindre stykke til fronten. Jeg havde først målt afspilleren på alle leder og kanter og lavet en papirskabelon for at sikre, at jeg ikke skar forkert i klæbefolien. Klæbefolie er rimelig nemt at arbejde med, og det var nemt at sætte på og tilpasse.
Fjernbetjeningen (som ligger ovenpå afspilleren på dette billede) fik en lignende omgang, men her blev resultatet dog ikke helt så vellykket. Men alt i alt er jeg rigtig glad for resultatet, og jeg synes afspilleren er blevet ret fin.
Wow this is a great makeover! I love how you have updated the remote control to match.
Thank you very much, Carol.