Lidt a’la Super Mario

Lidt a'la Super Mario - Hama Perler style

Min kæreste var ret begejstret for den uro med Super Mario i Hama perler, som vi gav et vennepar i barselsgave, og han jokede flere gange om, at vi skulle beholde den selv.

Jeg udnytter normalt enhver mulighed for at lave noget med perler, og der skal bestemt ikke være uindfriet længsel efter Hama perler i mit hjem. Så da kæresten havde fødselsdag for en måneds tid siden, lavede jeg et stort Super Mario byggesæt i Hama perler. Der var dog et tvist, og Super Mario var derfor udskiftet med en figur, som tilnærmelsesvis kunne minde en smule om kæresten selv med lyst hår og blå øjne.

Lidt a'la Super Mario - Hama Perler style

Lidt a'la Super Mario - Hama Perler style

Og hun stopper aldrig…

StyleDesignCreate: Endnu et ugletæppe

– med de der ugletæpper… Og nej, det gør jeg måske ikke.

Jeg viste for et stykke tid siden den supermario hamaperle uro, jeg havde lavet til et vennepars lille dreng, men han skulle selvfølgelig heller ikke snydes for et ugletæppe. Uglen er syet i samme grundstof som den første ugle, og de ligner derfor lidt hinanden. Denne har dog fået grønne fødder og matchende grønt ricrac-bånd rundt langs kanten af maven.

StyleDesignCreate: Endnu et ugletæppe

StyleDesignCreate: Endnu et ugletæppe

Har du lyst til at sy dit eget ugletæppe?

Jeg har digitaliseret mønsteret og lavet en vejledning til syning af ugle-tæppet, så hvis du er interesseret, kan du købe mønsteret her eller blot sende mig en mail.

If you are looking for an English version of this pattern please visit my Etsy store for an instant download pdf pattern for owl baby mat.

StyleDesignCreate: Endnu et ugletæppe

DIY: Glimmerstjerne albue-patch

StyleDesignCreate: DIY glimmerstjerne albue-patch

Hvad gør man, når der er begyndt at gå hul på albuerne på en yndlingscardigan? Man fikser det med god portion glimmer.

Jeg har lavet albue-patches af glimmerstjerner på min sorte cardigan, og jeg er ret godt tilfreds med resultatet, så her kommer en vejledning, hvis I selv skulle få lyst til at prøve noget lignende. Jeg har lavet mine glimmerstjerner på en strik-cardigan, som ikke er optimal, så jeg vil anbefale, at man laver det på tøj med så glat en overflade som muligt og med så lidt stræk som muligt, da man ellers risikerer at det sprækker.

StyleDesignCreate: DIY glimmerstjerne albue-patch

Jeg har brugt decoupage-lak til tekstil fra Panduro Hobby og noget glimmer, jeg fandt i julekassen i kælderen. Det er vigtigt, at lakken er beregnet til tekstil, så den kan tåle lidt slid og ikke mindst vask.

StyleDesignCreate: DIY glimmerstjerne albue-patch

StyleDesignCreate: DIY glimmerstjerne albue-patch

Du skal bruge noget klæbende materiale – tape, folie eller hvad du nu lige kan finde. Jeg brugte et stort stykke klæbende plaster. Tegn din figur og klip den derefter ud. Hvis du ikke har et stort stykke klæbende materiale, tror jeg også det fungerer fint at markerede figuren direkte på trøjen med fx masking tape.

StyleDesignCreate: DIY glimmerstjerne albue-patch

Stryg din trøje (gerne med vrangsiden ud, så du ikke risikere at ødelægge overfladen). Tag derefter bagbeklædningen af stjernen og placér den præcis på trøjens albue. I mit tilfælde var det nemt at se hvor albuen er, men ellers kan du tage trøjen på for at sikre dig den rigtige placering.

Læg et stykke avis inden i ærmet, så du ikke risikerer, at lakken går gennem på den anden side.

StyleDesignCreate: DIY glimmerstjerne albue-patch

Brug en pensel og  mal stjernen med en godt lag decoupage lak. Drys derefter glimmer på området. Lad det tørre lidt og kom decoupage lak oven på igen. Glimmeret vil hænge ved penslen og lakken i stedet for trøjen, men smør det ud så godt du kan, og bland lakken med glimmeret, så det næsten bliver en tyk pasta. Sørg for at hele området er dækket, men pas dog på, at laget på trøjen ikke bliver for tykt, da det så vil have svært ved at tørre.

StyleDesignCreate: DIY glimmerstjerne albue-patch

Når det har tørret i et par timer, piller du forsigtigt skabelonen af.

StyleDesignCreate: DIY glimmerstjerne albue-patch

Lad trøjen tørre mindst 12 timer og giv den derefter et ekstra lag lak. Lad gerne dette lag gå et par millimeter ud over kanten for at forsejle glimmeret. Jeg gav min trøje to gange lak.

Lad til sidst trøjen tørre i mindst 24 timer, inden patchen fikseres med strygning på bagsiden (Husk at lægge bagepapir imellem, så du ikke får lak på hverken strygejern, strygebræt eller andre steder på trøjen).

Læs på flasken med decoupage lak, hvordan trøjen skal behandles og vaskes.

StyleDesignCreate: DIY glimmerstjerne albue-patch

En tur i regnbuen

StyleDesignCreate: Aros regnbuen

StyleDesignCreate: Aros regnbuen

Vi har leget turister i egen by, og hvad er mere obligatorisk end et besøg på Aros og i “Your Rainbow Panorama” for en turist i Aarhus?

Vi tog tidligt afsted, og kombineret med de skyhøje temperaturer og bagende sol udenfor havde vi museet næsten for os selv. Det var en rigtig hyggelig tur, selvom jeg nu synes mange af udstillingerne var lidt for abstrakte, og at regnbuen var lidt overvurderet. Men man kan jo ikke bo i Aarhus og aldrig have været oppe i regnbuen…

StyleDesignCreate: Aros regnbuen

StyleDesignCreate: Aros regnbuen

StyleDesignCreate: Aros regnbuen

Sommerferie-stilhed

Blåvand

Jeg holder sommerferie, og det betyder stilhed på bloggen. Den første lille uges tid af ferien har jeg brugt i sommerhus i Blåvand med familie og kæreste. Det bød bl.a. på skøn udsigt fra Blåvandshuk fyr (på billedet), mega-isvafler, drageflyvning og alt for mange gode sager.

Den sidste uge af ferien skal bruges på selvforkælelse, afslapning og på at lege turist i vores egen by, Aarhus.

Mix and match patchwork tæppe

StyleDesignCreate: Mix and match quiltet patchworktæppe

Så blev der produceret endnu et quiltet patchworktæppe. Denne gang i blå og grønne farve med enkelte elementer i brun og rød.

StyleDesignCreate: Mix and match quiltet patchworktæppe

Jeg har brugt et par nye fremgangsmåder til at lave tæppet. Tæppet er lavet af 12 små firkanter, som er lavet og quiltet hver for sig, for så derefter at blive sat sammen med de lyseblå bånd i midten. Det er en “quilt as you go”-metode (dog anderledes end den jeg brugte her), og du kan se mere om den her. Det er en lidt anderledes fremgangsmåde, og jeg er ikke helt sikker på, om jeg vil bruge den igen.

StyleDesignCreate: Mix and match quiltet patchworktæppe

Firkanterne er meget små, så for at få dem til at blive helt præcise, har jeg brugt en ret smart teknik, hvor man først stryger de små stofstykker fast på vlieseline og derefter syer dem sammen i rækker. Det kan du se meget mere om her. Det er en ret smart teknik, som sikre at syningerne bliver helt præcise, men det gør dog også, at tæppet bliver lidt stift i det, og derfor egner sig bedre som legetæppe end som slumretæppe.

Eller i dette lumre vejr, kunne det bruges som picnic-tæppe eller strandtæppe. Det er sat til salg på blogshoppen, da jeg efterhånden har et lidt for stort lager af patchworktæpper.

StyleDesignCreate: Mix and match quiltet patchworktæppe

Super Mario i Hama perler

StyleDesignCreate: Super mario i Hama perler

Jeg blev ret begejstret, da jeg så den fine Super Mario bane Inaina har lavet i sit køkken, og viste det til min kæreste. Han blev straks lige så begejstret og foreslog, at vi skulle lave noget lignende til en vennepar som lige har fået en søn. Faren har spillet en del Super Mario i sin tid, har jeg ladet mig fortælle.

StyleDesignCreate: Super mario i Hama perler

Jeg gik i gang og fulgte Inainas diy, men lavede dog også lidt om og improviserede lidt undervejs.

Vi besøgte det nybagte forældrepar i weekenden, og gaven vakte heldigvis stor begejstring. Faren var vist mere begejstret for Super Mario-uroen end sønnen nogensinde vil blive.

StyleDesignCreate: Super mario i Hama perler

Toilet-skilt i hama perler

StyleDesignCreate: Toilet-skilt i hama perler

Jeg har leget lidt med hama perler, og dette er et af resultaterne: Et sjovt skilt til toilet-døren.

StyleDesignCreate: Toilet-skilt i hama perler

Jeg lavede også et andet toilet inspireret af et korsstingsbroderi. Et retro træk- og slip toilet, som jeg også synes blev ret fint. Måske kommer det op at hænge senere.

StyleDesignCreate: Toilet-skilt i hama perler

Ipad sleeve til søster

StyleDesignCreate: Ipad sleeve

Min søster har købt en ipad  mini, og forleden da vi snakkede, udbrød hun “Hvornår syr du egentlig et sleeve til min ipad?!”. Det måtte jeg jo få gjort noget ved, så jeg syede et quiltet sleeve i gråt møbelstof med stikning i neongul. Inden i er der ternet foer, ligeledes med neongule streger.

StyleDesignCreate: Ipad sleeve

Jeg havde egentlig først syet et andet sleeve, som passede perfekt til ipad’en, men det blev lidt for stramt, når der skulle være et cover på, så nu har jeg et sleeve i overskud. Det er derfor kommet i blogshoppen sammen med en masse andre nye varer. Tag et kig.

StyleDesignCreate: Ipad sleeve

Det andet sleeve er syet i beige stof med neoncoral print. Virkelig smukke farver, som desværre ikke gengives helt præcist på billederne. Det har ingen lukning, da det passer helt præcis til en ipad mini og derfor sidder tilpas stramt til at ipad’en ikke falder ud.

StyleDesignCreate: Ipad sleeve

Hvordan man ikke laver karamel

StyleDesignCreate: Karamelkage

For et stykke tid side lavede jeg denne fine oreos-vanije-cheesecake med saltet karamel (se opskriften her).  Jeg tænkte straks (lidt a’la Joey fra Venner) “What’s not to like? Oreos – good, cheese cake – good, saltet karamel – goooood”. Jeg var dog ikke helt tilfreds med resultatet og synes den blev alt for sød til min smag.

StyleDesignCreate: Karamel-kikser

Jeg har aldrig været rigtig gode venner med karamel. Altså jeg elsker at spise det, men det er sjældent blevet rigtig godt, når jeg har forsøgt at lave det. Heller ikke denne gang lykkedes det i første forsøg. Det kostede faktisk et piskeris, for selvfølgelig skal man ikke lave karamel med et piskeris af plastik… Så lærte jeg det.

Patchworktæppe med neon

StyleDesignCreate: Patchworktæppe med neon

Jeg havde åbenbart ikke fået nok af store projekter, så når jeg ind imellem kørte træt i sengetæppet, syede jeg på dette tæppe, som også er ret stort. 120 x 140 cm, så det er ideelt som et godt slumretæppe i sofaen.

StyleDesignCreate: Patchworktæppe med neon

Det er lavet af stofrester i grå toner med detaljer i neon gul og koral. De fleste af stofferne er vist fra Stof og Stil.

Tæppet er syet som et “quilt-as-you-go”-tæppe. Her syet man lapperne samme i lange strimler, som derefter syes fast på vat og bagstykke en ad gangen efterhånden som de syes sammen. Det er ret smart og sørger for, at der ikke er noget quilte-arbejde, når man er færdig, men alligevel sikre man sig, at forstykket og bagstykket ikke “skiller”. Ulempen er dog, at man hele tiden har det store tæppe inde i symaskinen, så det egner sig egentlig bedst til lidt mindre tæpper, fx babytæpper. Hvis du er interesseret, kan du se teknikken her.

StyleDesignCreate: Patchworktæppe med neon

Mønsteret har jeg fået inspiration til herfra.

StyleDesignCreate: Patchworktæppe med neon

Dagen derpå

Northside

– dagen efter tre dage på Northside festival.

Det var en festival fyldt med skøn musik, lækker øko-mad og kulturelle input. Det musikalske højdepunkt var for mig Lana del Ray, skarpt forfulgt af Mew, men Mø gjorde det såmænd også rigtig godt. Og så var det festivalen hvor jeg fik smagt gourmet hotdog og gede-is, og ikke mindst fik jeg lyttet til interessant poesi og lyrik.

Northside

Derudover var der selvfølgelig (som det vel hører sig til på en festival) alt for mange mennesker på alt for lidt plads, for mange køer og betalingssystemer som ikke virkede, men det er der allerede mange, der er har skrevet om, så det springer jeg over.

I dag har jeg heldigvis fri efter weekendens strabadser, og det falder ret heldigt sammen med at Århus starter sommerudsalg i dag. Det kan jo kun blive en god dag.

1 27 28 29 30 31 54