Kjolen med det udefinerbare mønster

Sort prikket kjole

Hr. Singer har været på arbejde igen, og denne gang har han (i samarbejde med frøken Pfaff) spyttet denne lille sag af en kjole ud. Kjolen er en hybrid mellem Burdas Tea Dress (overdelen) og Belladone kjolen (underdelen). Burda-mønsteret har jeg syet efter et par gange før og har været rigtig glad for resultatet og pasformen. Jeg har forlænget ærmerne en smule og gjort halsudskæringen en anelse større end det oprindelige mønster.

Sort prikket kjole

Halsudskæring, lommer og talje har jeg kantet med bordeaux kantebånd. Det var lidt et eksperiment og måtte sys om et par gange. Stoffet er meget tyndt og løst, så det arbejdede ikke så godt sammen med kantebåndet.

Sort prikket kjole Sort prikket kjole

I ryggen har jeg sat en usynlig lynlås. Havde jeg ikke sat kantebåndet i taljen, kunne jeg sikkert helt have undværet lynlås, da stoffet er lidt elastisk.

Sort prikket kjole

Da jeg viste min kæreste den nye kjole, spurgte han, hvad mønsteret på stoffet forestillede. Jeg ved det egentlig ikke, men budene fra kærestens side har været mange: skibe, blade og pizza bare for at nævne nogle stykker.

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar