Idéer til diy-julegaver

DIY julegave idéer

Jeg er tilhænger af hjemmelavede julegaver, og jeg synes, det er fedt både at give og modtage gaver, som er personlige, og som der både er lagt tid, sjæl og tanke i. Desværre har jeg ikke fået lavet så mange af slagsen denne jul, men det skal ikke afholde mig fra at videregive nogle gode idéer til hjemmelavede diy-julegaver.

Så mangler du selv nogle enkelte julegaver og måske og en hyggelig beskæftigelse til de mørke aftener op mod jul, har jeg her samlet nogle af de ting, som jeg godt kunne have fundet på at give i julegave denne jul:

Pung af hama-perler
En pung af hama-perler er rigtig fin og kan varieres på mange forskellige måder og tilpasses modtagerens yndlingsfarver. Den er god til mønter, mobiltelefon eller kosmetik, så det ikke ligger og roder rundt i bunden af en større taske. Pungen er relativ nem at sy og kræver ikke særlige redskaber eller materialer. Tråd, nål, hama-perler og en lynlås, og så er du godt i gang. Se vejledningen her.

 

DIY planteophæng

Planteophæng
Planteophæng er blevet meget moderne, og det er en god gave især til de boliginteresserede. Ophænget vil også gøre sig rigtig godt som en værtindegave sammen med en pæn plante til en af julens mange fester. Du skal blot have fat i snørre eller læder-snørre (kig fx i Søstrene Grene) og følge denne vejledning.

 

Grafiske sort hvide puder

Grafiske puder
Der er altid plads til en ekstra pude i hjemmet!  Puden ovenfor er syet af 18 retvinklede trekanter som måler 16 cm i bredden og højden. For ekstra finish er den afsluttet med piping-kant og lynlås, men det kan man selvfølgelig undlade, hvis man vil. Jeg har desværre ingen vejledning på denne, men se flere billeder her.

 

StyleDesignCreate: Ugletæppe

Ugletæppe
Til de små i familien ville jeg gerne have syet et ugletæppe. Det er en rigtig fin og sjov gave, som både forældre og barn vil sætte pris på. Uglen er ret nem at sy, også selvom du er nybegynder og ikke har syet så meget før. Du skal have stof, symaskine, vat og en tynd dyne for at kunne sy tæppet. Find mønsteret her.

 

StyleDesignCreate: Super mario i Hama perler

Super Mario af hama perler
Til familiens spil- og computernørder kunne jeg godt finde på at lave denne sjove uro af hama-perler (faktisk gav jeg min kæreste noget lignende, sidst han havde fødselsdag). Der er frit spil, og kun fantasien sætter grænser for de computer-figurer man kan lave. Ofte kan man finde inspiration og gode billeder af pixelgrafik på Google. Se flere billeder af Super Mario her.

 

Designomaten

Og så kan jeg altså ikke dy mig for noget skamløs selvpromovering. Min plakat-shop, Designomaten, kører nemlig lige nu med 20% rabat på alle plakater, fødselstavler og navnetavler helt indtil jul. Alle plakaterne kan personliggøres med egne navne, ord og citater, så julegaven bliver personlig (selvom den ikke er hjemmelavet). Se alle fødselstavler og grafiske plakater her.

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar