Puder igen igen

23. august 2012

sovevaerelsepuder1

Ja, det kunne godt virke lidt som om pudesyning er min yndlingsbeskæftigelse for tiden, men nu er jeg altså  også nået til ende, og alle puder i lejligheden har fået nyt betræk. Denne gang var det puderne i soveværelset, der fik en omgang.

Det startede egentlig med at jeg købte et fint viskestykke i Føtex med en farverig ugle på, som jeg syntes ville være perfekt som forsiden på en af de store puder. Jeg syede en stor pude af viskestykket med lille bagside, usynlig lynlås og orange tittekant.

Puden blev rigtig fin, men matchede slet ikke de gamle puder. Så lavinen blev sat igang, og alle de andre puder fik en omgang i farver, som passede lidt bedre til uglen.

Jeg havde nogle små rester farvet bomuld fra tidligere pude-projekter, og jeg fik brugt næsten det hele på de sidste puder. Nu må jeg vist også snart finde noget andet end puder at sy.

Nå ja, og så huskede jeg for første gang at gøre brug af de fine labels, som jeg købte for et stykke tid siden.

Skriv en kommentar