Stolepuder
Da jeg flyttede ind hos min kæreste, manglede vi nogle stole til spisebordet. Vi besluttede os for at købe nogle eames daw kopi-stole fra England. Vi er begge vilde med designet, men har ikke økonomien til at smide alt for mange tusinde efter stole, så det var et fint kompromis.
Selvom jeg er rigtig godt tilfreds med stolene, er de dog lidt hårde at sidde i, hvis man skal sidde der i længere tid. Det er dog ikke et større problem end en skumgummi-madras, symaskinen og lidt kreativitet kan løse. Jeg syede disse små siddehynder, som matcher vores puder i sofaen ret godt. De er med velcro-åbning på bagsiden, så de kan vaskes, hvis det skulle blive nødvendigt.
På grund af en dum tanketorsk fra min side, blev puderne en anelse mindre, end jeg havde tænkt mig. De kunne godt have brugt fem centimeter mere i hver side, for at være helt gode.