En kjole har tre liv

29. oktober 2014

Sort og hvid kjole med orange detaljer

Sort og hvid kjole med orange detaljer

Sort og hvid kjole med orange detaljer

Katte har ni liv, og denne kjole har tre – indtil videre.

Dens første liv var som stor XXL tunika-kjole.  Jeg syede den om til en sød kjole med sort bælte og bærestykke (billedet nedenfor) og bragte dermed kjolen til sit andet liv. Det er ved at være over fire år siden, og kjolen blev efterhånden lidt for lille, og det sorte stof blev lidt for gråt og trist at se på. Jeg er vild med stoffet, så jeg har ikke kunne nænne at smide kjolen ud. Den har i stedet boet i min stofbunke i et par år.

Men nu har kjolen fået sit nye tredje liv med orange detaljer og et lidt mere grafisk udtryk. Jeg har brugt  det samme kjolemønster fra Burda Style, som til den forrige kjole, jeg viste. Jeg har dog lavet lidt om på ærmerne og ryggen for at få stoffet til at slå til. Faktisk er den nye kjoles forstykke taget fra den gamle kjoles bagstykke og omvendt. Derudover har jeg sat et bredt orange stykke i taljen og nederdelen er blot et rør, som er rynket til.

Det er skønt, at man sådan kan genbruge stof fra tøj og få forskellige nye stykker tøj ud af det. Det varmer mit lille genbrugshjerte.

Sort og hvid kjole

Skriv en kommentar