Mærkater til mine kreationer
Se hvad der lå i min postkasse i går. De fineste stofmærker som er lige til at stryge eller sy på mine kreationer. Det er jo ikke fordi jeg skal sælge mine kreationer eller nødvendigvis give dem et mærkat, men jeg synes det er en fin detalje, hvis jeg kunne sætte det på fx en pude eller en taske jeg har syet. Præcis ligesom en maler sætter sin signatur på sit maleri.
Mærkaterne er fra Scannex, og var egentlig ikke særlig dyre. Jeg mener, jeg gav godt 200 kr for 100 mærker. Det dejlige ved disse mærker er at de er i forskellige farver. Der er 8 af hver farvekombination, så der vil sikkert altid være én af mærkerne der passer til den kreation jeg vil sætte den på. Jeg blev gjort opmærksom på disse fantastiske mærker fra motherbl*gger og LaRaLiL.