En færdig ufo

Husker du, at jeg viste mine ufoer (UnFinished Objects) frem? I blandt ufo’erne var der en kjole, som jeg nu endelig har fået gjort færdig. Nendenfor kan du se et billede af, hvordan kjolen så ud, da den lå i ufo-bunken.

Kjolen var endt i ufo-bunken, fordi det karrygule stof, som jeg havde brugt, viste sig at være alt for tykt og kluntet til det fine, tynde, blomstrede chiffon-stof. Jeg købte derfor noget tyndere stof i en flot army-grøn, som jeg udskiftede alt det karryfarvede med.  Det blomstrede stof er oprindeligt fra en aflagt tunika, men jeg syntes stoffet passede så fint til en kjole.

Kjolen blev ganske enkelt sprættet op, og de gule stofstykker fungerede som mønsterdele til det nye stof. En lidt kedelig proces, men jeg er stor fan af at få færdiggjort sine projekter, så det var det hele værd.

Derudover afkortede jeg lidt af længden på kjolen. Det der blev klippet af, brugte jeg som små vingeærmer.

Lommerne er selvfølgelig en af mine favoritdetaljer

Selvom kjolen måske er lidt efterårsagtig i farverne, er den alligevel blevet brugt en del i løbet af den seneste tid.

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar