Brundt strikket pandebånd

Brundt strikket pandebånd

Netop som vejret skiftede fra tæt-på-snestorm til forår i luften, blev jeg færdig med et strikket pandebånd. Et pandebånd som jeg godt kunne have brugt, da det var koldt, men nu pænt må vente på koldere tider til at bruge.

Brundt strikket pandebånd

Pandebåndet er strikket af resterne fra min brune sweater, som jeg også har på, på billedet. Det hedder Cewec CPH Tibet, men desværre er det udgået. Jeg har strikket tre tråde sammen.

Jeg har ikke strikket efter en opskrift, men har ladet mig inspirere af Grain Headband på Ravelry, som har samme mønster. Jeg har dog strikket mit pandebånd rundt i et rør i stedet for frem og tilbage. Det gør det lidt tykkere og varmere, som jeg virkelig synes var nødvendigt, da jeg startede med at strikke på det. Jeg har lavet en snoning foran, som jeg synes giver pandebåndet et fint og feminint udtryk.

Brundt strikket pandebånd

For nu må pandebåndet bare ligge pænt i skuffen og vente på koldere tider, men jeg er sikker på at det vil blive flittigt brugt til den tid.

Brundt strikket pandebånd

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar