Blåt og brunt patchworktæpppe

Blåt og brunt patchworktæppe

Endnu en lille dreng er blevet tilføjet til familien, og jeg er blevet en nevø rigere. Det kaldte naturligvis på, at endnu et patchworktæppe skulle gennem symaskinen.

Blåt og brunt patchworktæppe

Patchworktæppet her er lavet af små firkanter på 9 x 9 cm, som kommer af forskellige materialer. De to blomstrede stoffer har jeg købt i Selfmade. De to brune er bomuldslærred, som jeg havde liggende i stoflageret herhjemme. Den stribede og prikkede er min fars aflagte skjorter, som passede perfekt ind i farvesammensætningen.

Blåt og brunt patchworktæppe

Denne gang har jeg quiltet tæppet med et tykt betræk fra en topmadras. Det er super blødt og lækkert, men det er virkelig besværligt at få gennem symaskinen, så det vil jeg ikke anbefale andre at gøre. Det er quiltet diagonalt, relativt tæt, så hver firkant har et kryds over sig.

På bagsiden har jeg brugt et lag tykt fleece. Det er ikke quiltet, men  syet fast enkelte steder med små usynlige sting, så det ikke skiller fra forsiden. Til sidst er tæppet kantet med en strimmel bomuldsstof i samme type, som er brugt til selve tæppet.

Blåt og brunt patchworktæppe

Har du selv lyst til at gå i gang med et quiltet tæppe eller quiltet babytæppe, har jeg lavet en diy-vejledning, hvor jeg beskriver fremgangsmåden og giver nogle tips og tricks til processen. Vejledningen på diy patchworktæppe finder du her.

Nedenfor er der nogle billeder, som jeg tog undervejs i processen:

Blåt og brunt patchworktæppe

Først blev alle firkanter skåret ud og lagt op i et passende tilfældigt mønster. Jeg tog billeder af det for at huske placeringerne.

Blåt og brunt patchworktæppe

Derefter syede jeg firkanterne sammen til rækker og rækkerne sammen til et større stykke.

Blåt og brunt patchworktæppe

Her er quiltningen begyndt. jeg starter altid med nogle store linjer med god afstand imellem for at få fæstnet bagstykket. Efterfølgende quilter jeg linjerne imellem. Se mere i vejledningen på diy patchworktæppe her.

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar