Broderi i påsken
Jeg håber I har haft en rigtig dejlig påske. Jeg har hygget mig og har lige nuppet en ekstra fridag i dag inden jeg starter på arbejde igen.
Se lige de flotte farver tråd! Da jeg begyndte på mit bargello-broderi, var jeg et smut forbi Søstrene Grene, og her faldt jeg for de fine og billige pakker med broderigarn. Jeg havde ikke noget bestemt formål i tankerne, men to pakker kom med hjem. Her i påsken har jeg så fået taget hul på et lille broderi-projekt, hvor garnet kommer til sin ret.
Jeg er ikke sikker på, hvad det skal ende med at blive, eller hvordan det skal komme til at se ud, men jeg er blevet inspireret af nogle af de kunstneriske hamaperle-projekter, jeg har set på Pinterest (især denne).
Min kæreste mener, at det er en sommerfugl, og jeg kan da godt give ham ret i, at det måske ligner indtil videre, men det er meningen, at det blot skal være lidt tilfældige mønstre og firgurer.