Brun blomstret sommerkjole
Jeg købte dette stof for et par uger siden og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle bruge det til, for jeg havde kun én meter af det. Jeg bladrede igennem mine mønstre og fandt et kjolemønster fra Burda 7/2003. Jeg kan næsten ikke tro, at jeg har gemt det mønster så længe, men det er helt perfekt til denne slags stof.
Stoffet er meget tyndt og gennemsigtigt og ret svært at arbejde med. Derfor har jeg lavet kjolen i to lag stof (hudfarvet satin inderst), og jeg undlod at bruge en lynlås og lavede i stedet elastik-rynkning i ryggen.
Voilanten på forstykket var min største bekymring, men den viste sig ikke at være så svær endda. Jeg fulgte en vejledning om “baby hems” på Burdastyles website og teknikken fungerede ganske fint.