DIY Strikke-etui

Strikke-etui

Efter jeg er begyndt at strikke, har jeg fået samlet mig en del nyt værktøj og strikke-tilbehør, bl.a. et rundpindesæt med udskiftelige pinde. Jeg er helt vildt glad for rundpindesættet, og er glad for at jeg blev overtalt til at købe det frem for enkelt rundpinde. Nu har jeg nemlig altid har den rette størrelse pind og kan nemt skifte, hvis min strikkefasthed ikke passer med opskriftens eller skifte wiren til en længere eller kortere, alt efter hvor i strikkeprojektet jeg er. Jeg har købt et sæt med pinde i ædeltræ, da jeg læste at mange strikepinde er belagt med nikkel, og det er jeg allergisk overfor. Jeg endte med at købe Drops Pro Romance Deluxe sættet, men der findes virkelig mange forskellige rundpindesæt i forskellige prisklasser. Jeg er som sagt rigtig glad for sættet, men er dog knap så glad for den lidt tarvelige plastik-taske, det kom i. Derfor besluttede jeg at sy mit eget etui til at strikke-grejet.

Strikke-etui

Etuiet er syet efter idé fra de store penalhuse, jeg kan huske fra min barndom (jeg ved ikke om de stadig findes), hvor man havde plads til adskillige rækker af tuscher og skriveredskaber. Jeg havde ikke noget mønster, så den er syet lidt på slum men efter en frygtlig masse mål og hovedregning.

Etuiet kan åbnes som en bog og i midten er en skillevæg, som også fungerer som opbevaring. Jeg hare syet forskellige størrelse lommer i klar plast, så man hurtigt kan få overblik over tingene og finde det man skal bruge. De lukkes alle med lynlås for at forhindre at tingene falder ud.

Strikke-etui

Til strikkepindene har jeg syet elastikbånd fast med jævne mellemrum, så pindene kan sidde fast uden at glide rundt. Øverst og nederst er der et stykke stof, som forhindrer at de glider ud.

Både for- og bagsiden samt skillevæggen har et kraftigt stykke plastik inden i for at kunne holde formen og ikke bøje, når der kommer for mange ting i. Plastikken har jeg taget fra et gammelt ringbind.

Strikke-etui

Ovenfor kan du se hvordan det ser ud når etuiet er lukket. Jeg syede en lille matchende pung, hvor man kan opbevare det man lige skal have med på farten sammen med sit strikketøj, fx et målebånd og nogle strikkemarkører.

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar