Sengetæppe – to skridt frem og et tilbage

7. maj 2014

StyleDesignCreate: Patchwork sengetæppe

Husker du alle disse skønne lapper fra Ikea, som jeg viste frem på bloggen for et godt stykke tid siden? Efter at have gået og kigget lidt på dem og bandet lidt over deres forskellige størrelser, besluttede jeg at tage den neme løsning og sy dem sammen i lange rækker og derefter sy rækkerne sammen forskudt. Efter at have gjort det med halvdelen af lapperne, var jeg dog ikke særlig tilfreds med resultatet. Og da jeg så lagde det halve tæppe ud på sengen, kunne jeg se, at det kom til at se alt for rodet ud. Så jeg gik i tænkeboks…

Jeg besluttede at sortere nogle af lapperne fra, så der ikke er så mange forskellige mønstre, og så tager jeg den lange hårde vej og afmåler og tilklipper alle lapper, så de er så godt som millimeter præcise. En sylærer ville være så stolt af mig. Jeg havde noget sort- og hvidstribet Ikea-stof til overs fra et andet projekt, som jeg så bruger til at lave kanter rundt om de store felter.

StyleDesignCreate: Patchwork sengetæppe

Den nye måde er langt mere besværlig og tidskrævende, men jeg er til gengæld også meget mere tilfreds med resultatet. Så det sengetæppe må siges at have været to skridt frem og et tilbage, og der er stadig ret lang vej til, at tæppet kan dække vores 180 cm brede seng. I får en update hvis når tæppet er færdigt.



  Del dette indlæg:

Skriv en kommentar