Grafisk papirklip

Hvidt grafisk papirklip

Efter jeg så Christine Brages fantastisk flotte papirklip første gang, har jeg haft lyst til at prøve selv. De fleste af hendes papir klip er virkelig store og detaljerede, men jeg valgte at starte lidt mindre ud med et motiv, som ikke krævede helt så meget.

Jeg fandt et fint mønster på en stockfoto-side og printede det ud på bagsiden af et stykke karton. Derefter var det bare at gå i gang med saks og kniv. Mit papirklip er “kun” i str A5, men alligevel tog det lang tid at skære ud og resulterede i et par ret ømme fingre, fordi min kniv ikke var skarp nok.

Jeg eksperimenterede med forskellige baggrunde til det hvide papirklip, men endte med den lyseblå, fordi den passer godt ind på mit syværelse.

Hvidt grafisk papirklip

Inden jeg gik i gang med papirklippet, havde jeg planer om at skulle lave noget større senere, men den idé er lige lagt på hylden for et stykke tid. Det ser så nemt ud at lave, men det er faktisk svært at få sådan et papirklip til at blive pænt og skarpt i alle hjørner. Jeg har i hvert fald nu endnu større respekt og beundring til overs for Christine Brages papirklip.

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar