Patchwork tæppe i blå farver

13. marts 2016

Patchwork-taeppe-i-blaa

Det kribler i fingrene for at komme i gang med min nye charm pack, men inden jeg går i gang med en nyt projekt, kan jeg godt lide at færdiggøre det, jeg er i gang med. Derfor blev dette patchwork babytæppe i blå farver første prioritet og er netop blevet færdiggjort.

Patchwork tæppet er syet af forskellige stoffer fra min reste-kasse ( ja, sådan en har jeg altså). Jeg elsker, når man kan få brugt resterne, i stedet for at de skal gå til spilde eller smides ud. Jeg fandt alle de blå og brune stoffer og sorterede lidt i dem, inden jeg fandt den helt rigtige blanding.

Patchwork-taeppe-i-blaa

Patchwork tæppet er syet af firkanter på ca. 11 x 11 cm og quiltet med en lag pladevat imellem. På bagsiden er der mint-blå bomuld og et lille stykke med blomstret stof. Til sidst har jeg kantet tæppet med sort og grå-stribet stof.’

Tæppet er sat til salg på shop-siden her.

Patchwork-taeppe-i-blaa



  Del dette indlæg:

6 kommentarer

  1. Rikke siger:

    Hvor er det fint!
    Og helt rigtigt. Gode rester bliver til fine tæpper.

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Mange tak :)
      Ja, det er fantastisk hvad man kan få ud af små rester, som ellers bare skulle smides ud.

  2. Rikke siger:

    Nemlig. Det ternede (fra stof og stil?) syede jeg engang et helt tæppe af.
    Moderne snyde-patchwork!
    Du skulle iøvrigt prøve at bruge bomuldsbatting istedet for pladevat. Det er virkeligt lækkert. Og billigt. Det kan kun købes i specialbutikker men Panduro Hobby har en helt ok variant i 50% polyester/50% bomuld.

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Ja, det ternede er fra stof og stil. Min tanke var også først at lave et snyde-patchworktæppe :)
      Tak for tippet – det vil jeg helt sikkert prøve – Jeg synes stadig det er selve quiltningen der volder mig størst problemer, når jeg syr patchworktæpper.

  3. Line Sass siger:

    Hej,

    Hvor er tæppet fint. Vil du mon være interesseret i at lave et lignende tæppe på bestilling, eller kommer der flere babytæpper på din side i nær fremtid?

    Mvh en fan :) Line S.

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Hej Line,

      Tusind tak! :) Jeg laver desværre ikke tæpperne på bestilling, da det er for tidskrævende. Jeg har ikke flere patchworktæpper på vej, men det kan sagtens være at jeg laver nogle engang senere, men desværre ingen aktuelle planer. Jeg har to tæpper liggende i blogshoppen. Måske det kunne være noget?

Skriv en kommentar