Zzz…
Forleden viste jeg indretningen af vores soveværelse frem. En detalje på billedhylden er tre Z’er, som jeg synes er et meget sødt symbol.
Z’erne er købt i Panduro Hobby og er lavet i kraftig pap. Finishen er dog ikke så god, og det er meningen, at man skal dekorere de fine bogstaver på forskellige måder. Jeg valgte at bruge lidt af mit stribede maskingtape, da det passede så fint til Ikea-stoffet, som puderne og forhænget er syet af.
Rullen er smal, så der skulle flere striber på for at dække hele overfladen. Det var lidt en udfordring at få striberne til at passe sammen, men jeg synes det lykkedes rimelig godt. Først satte jeg tape på forsiden og derefter rundt på kanterne.
Det er du da sluppet meget godt fra synes jeg.
Rigtig god weekend.