Citron-reparation

En af mine gode bluser havde desværre fået et hul på albuen, så nu har jeg repareret hullet med en citron :)

Citronen er broderet i korssting med almindelig broderigarn, og jeg har brugt sådan noget broderi-stof, som bliver opløst, når det bliver vådt. Det er virkelig smart, når man vil brodere på andet end broderi-stof.

Jeg lappede først hullet med en lille stykke stof på bagsiden og en masse zigzag-sting oven på. Det kan man ikke se efter der er broderet oven på.

Efterfølgende fandt jeg også et lille hul på skulderen, så der er også kommet en citron nu. Desværre kan jeg se flere huller på vej, så måske skal jeg bare indse at blusen er ved at være færdig, men med disse reparationer kan den måske lige lidt endnu.




