Garnportalen

Garnportalen

Da jeg startede med at strikke (og på sin vis stadig) syntes jeg, det var rigtig svært at finde passende garn til et strikkeprojekt. Når man fandt en opskrift, skulle man finde noget garn som passede til strikkefastheden og evt. til strikkepindestørrelsen. Derudover skulle det være i et materiale og en farve, som man kunne lide. Og så skulle prisen selvfølgelig også være i orden. Det føltes som uendelig mange ting der skulle passe sammen og et svært puslespil at få til at gå op.

Garnportalen.dk

Derfor har jeg igennem længere tid arbejdet på en ny hjemmeside: Garnportalen.dk. Her kan man søge blandt over 600 forskellige garner (og stadig flere kommer til) ud fra en masse forskellig parametre, som fx strikkefasthed, pindestørrelse, materiale, farve, pris og type. Man kan fx lave en søgning på garn i bomuld, som har en strikkefasthed på 20 masker og koster under 40 kroner. Eller man kan finde en bestemt type garn, fx uldfrit garn (den er jeg selv fan af), maskinvaskbart garn eller økologisk garn. Derudover kan man læse og skrive anmeldelser til de enkelte garner og på den måde hjælpe andre med deres garnvalg.

Jeg synes, siden er blevet rigtig nyttig, og jeg har selv brugt den flere gange. Jeg har en masse gode idéer, jeg gerne vil udvikle siden med, men hvis du har forslag eller idéer, må du meget gerne sige til. Jeg håber, du kan få gavn af siden og vil bruge den næste gang du skal finde garn.

Find garn på garnportalen.dk

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar