Minus TV – Plus is

10. marts 2013

StyleDesignCreate: Is

Forleden havde kæresten en gave til mig: Denne skønne, store, tunge bog fyldt med opskrifter på is i mange forskellige varianter.

Lige for tiden har vi ikke noget TV-signal, så der er rigelig tid til at afprøve lidt forskelligt fra bogen. Indtil videre er det blevet til en mango-passionsfrugtis og en banan-karamelis. Begge blev rigtig gode, men stadig med plads til forbedringer.

Det er utrolig, så meget tid man pludselig får, når der ikke er et TV, der sluger ens tid. Selvom jeg ikke synes, at vi ser meget TV herhjemme, kan man alligevel virkelig mærke, hvordan man “mangler” underholdningen – især om aftenen. Men det er nu alligevel lidt sjovt at prøve at undvære det. Mest fordi vi ved, at det kun er i en lille uges tid.



  Del dette indlæg:

Skriv en kommentar