DIY te-julekalender

24. november 2018

Min kæreste og jeg så en sjov te-julekalender, da vi var ude at handle. Mine svigerforældre er store te-drikkere, og vi overvejede at købe kalenderen til dem. Vi var dog for ubeslutsomme og nåede ikke at købe en, inden de var udsolgte.

Heldigvis er det ikke så svært at lave sådan en julekalender selv. Min kæreste fandt en webshop, hvor man kunne købe et stort udvalg af teposer enkeltvis, og vi fik købt 24 forskellige te-poser.

I Søstrene Grene købte vi en pakke “Design paper”, som er en blok med 20 stykker tykt papir i forskellige designs og farver. Det er super smart, fordi man får 20 stykker papir, som er forskellige i design og farve, men alligevel passer flot sammen. Sammen med silkebånd og tal-klistermærker fra samme butik blev det hurtigt til en fin julekalender.

Jeg håber, du kan bruge inspirationen til at lave din egen diy-julekalender. Den kan selvfølgelig også laves med andre ting end te, fx chokolade, slik, søde citater eller andre små ting. Hvis du er hurtig, kan du stadig nå det inden 1. december.



  Del dette indlæg:

Skriv en kommentar