Info om shoppen

Produkter

Alle produkterne i StyleDesignCreate Shop er håndlavede og fremstillet i et dyre- og røgfrit hjem. De valgte materialer varierer både i type og oprindelse. Ofte bruges genbrugsmaterialer i kombination med nye materialer. Det giver produkterne et unikt præg, samtidig med at de er bæredygtige.

Køb / Betaling

Du kan købe mine varer på tre måder:

  • Via denne hjemmeside, hvor du bruger knappen “Læg i kurv” og derefter går til kassen og betaler med MobilePay eller Paypal (hvor du kan betale med gængse betalingskort).
  • Via min Amio-shop, hvor du kan betale med bankoverførsel eller Paypal.
  • Send mig en mail med dit købsønske, og vi kan aftale nærmere.

Fragt / forsendelse

Hvis ikke andet er nævnt, er prisen altid inklusiv porto og varen sendes med Post Danmark som B-brev senest 2 hverdage efter betalingen er modtaget. Afhentning i Aarhus C kan også aftales. Kontakt mig, hvis du ønsker selv at afhente.

Nogle produkter (sy-mønstre) købes som digitale downloads, og der er derfor ingen forsendelse eller fragt. Den digitale fil vil blive tilgængelig efter købet, og du vil modtage en email med et download link. Hvis du ikke modtager mailen kan du kigge i din spam-mappe, og se om den skulle være havnet der. Kontakt mig endelig, hvis du har problemer med at downloade dit sy-mønster.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til produkterne eller købet, er du meget velkommen til at kontakte mig. Skriv en mail til pernille (a) styledesigncreate.com eller brug kontaktformularen.

Om StyleDesignCreate Shop

I StyleDesignCreate Shop sælger jeg håndlavede unika produkter og mønstre til de kreative, som også vil lave deres egne ting. Jeg elsker at kreere fine, unikke og sjove ting, men jeg laver ikke ting på bestilling og sjældent mere end ét eksemplar af hver. Jeg laver ikke produkter med henblik på salg, men sætter de ting til salg, som jeg ikke selv får brugt.

Læs mere om StyleDesignCreate og kvinden bag bloggen.