2018 kalender print

22. december 2017

Jeg har endelig fået opdateret min cirkel-kalender til en 2018-version, som kan downloades her på siden. Jeg har ikke selv fået printet min kalender endnu, men I kan se flere billeder af en af mine tidligere print her.

Kalenderen har én måned pr. side og printes nemt på A4 papir.  Jeg synes, man får det flotteste resultat ved at printe den på kraftigt papir eller hobby-karton. Det kan de fleste printere sagtens klare. Og sørg for at sætte printeren til bedst mulig print-kvalitet (typisk kaldet foto-print). Det bruger ikke væsentligt mere blæk, men giver et meget pænere og skarpere print.

Kalenderen kan hænges på køleskabet, på et clipboard, samles med en buksebøjle eller en kraftig bulldog-clip. Eller måske har du selv et endnu bedre forslag?

Download 2018-kalenderen her


  Kategorier: Papir
  Tags:

  Del dette indlæg:

Skriv en kommentar