Postkort-væg

StyleDesignCreate: Postkort-væg med go-cards

Jeg har tidligere skrevet om min efterhånden store samling af go-cards, og den er er kun blevet større siden da. Sidst jeg var i biografen fik jeg samlet endnu en håndfuld af de helt fantastiske go-cards, og dagen efter var jeg opsat på at finde en måde at få udstillet de skønne postkort.

Efter lidt diskussion frem og tilbage med kæresten blev vi enige om, at det nok ikke ville fungere så godt i længden, hvis de bare blev hængt direkte op på væggen, så i stedet tog vi en tur i Ikea og købte tre store rammer. De er Ribbarammer, som hver måler 70 x 100 cm.

StyleDesignCreate: Postkort-væg med go-cards

Det var et stort arbejde at udvælge postkort, udregne placeringer, tilskære kortene og ikke mindst få dem placeret på en pæn, men “tilfældig” måde. Det tog det meste af en eftermiddag, og jeg fortryder, at jeg ikke fik taget billeder af processen.

Postkortene er sat fast til rammes bagbeklædning med et lille stykke tape, så de ligger helt op af hinanden, og kortene i siden er skåret til og placeret på rammen ved siden af, så det ser ud som om kortet fortsætter over i den anden ramme.

StyleDesignCreate: Postkort-væg med go-cards

Måske kan du også lide...

10 kommentarer

  1. Maria siger:

    Wauv!!! Hvor ser det bare godt ud. Er helt enig i, at det har været en eftermiddags arbejde værd!

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Tusind tak. Jeg var godt nok lidt opgivende halvvejs, men jeg synes nu også, det var arbejdet værd.

  2. Sine Smed siger:

    Det ser super godt ud. Min søster er også i gang med lignende projekt, glæder mig til at se hvordan hendes version ser ud.
    Tak for inspirationen.

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Tusind tak. Det lyder spændende, der er sikkert mange forskellige måder det kan gøres på.

  3. Sikke en god idé! Det ser så fedt ud og er en lidt mere sofistikeret udgave af “jeg plastrer lige min opslagstavle til med sjove ting på efterskolen for jeg teenager” tendensen :D

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Tak. Ja, lige præcis den tendens havde vi en del overvejelser omkring, inden vi gik i gang, men jeg synes det er lykkedes fint at omgå den.

  4. Louise siger:

    Endelig har jeg, gennem din ide, fundet ud af hvad jeg skal gøre med en masse billeder fra rejser verden rundt. Oplagt måde at få samlet en masse billeder i et billede, uden at skulle lave 100-vis af huller i væggen!
    Smuk ide! Må igang med det samme!

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Sikke en god idé at gøre det samme med rejsebilleder. Det er en oplagt måde at få samlet en masse små elementer, uden at det kommer til at se alt for rodet og kaotisk ud. God fornøjelse med projektet :)

  5. Lenette siger:

    Hej.
    Ser godt ud!
    Har du prøvet at lime dine postkort på en dør? Eller tapetsere et stykke væg med dem?
    Jeg har en kæmpe stak Go Cards og vil gerne tapetsere den ene side af toiletdøren med dem, men jeg mangler lidt fif til hvordan det kan lade sig gøre, så det holder!
    Om tapetklister måske gør dem for våde?
    Har du nogle erfaringer, som du vil dele?
    Pft Lenette

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Hej Lenette,

      Tusind tak :) Nej, jeg har ikke prøvet at sætte Go cards op andre steder end i rammer, men jeg har ofte overvejet det. Jeg synes, det lyder som en god idé med tapetklister – jeg tror ikke det vil gøre dem for våde, da de jo er ret tykke. Du kan evt. lave en prøve først og klistre nogle på et stykke træ eller lignende, for at se hvordan det holder.
      Ellers kunne det være en mulighed at bruge kraftigt dobbeltklæbende tape. Man kan også overveje om kortene skal lamineres for at gøre dem mere holdbare.
      Du må endelig komme med en update og evt. et par billeder af det færdige resultat :) Det lyder som et virkelig spændende projekt! :)

 

Skriv en kommentar