Postkort-væg

31. maj 2014

StyleDesignCreate: Postkort-væg med go-cards

Jeg har tidligere skrevet om min efterhånden store samling af go-cards, og den er er kun blevet større siden da. Sidst jeg var i biografen fik jeg samlet endnu en håndfuld af de helt fantastiske go-cards, og dagen efter var jeg opsat på at finde en måde at få udstillet de skønne postkort.

Efter lidt diskussion frem og tilbage med kæresten blev vi enige om, at det nok ikke ville fungere så godt i længden, hvis de bare blev hængt direkte op på væggen, så i stedet tog vi en tur i Ikea og købte tre store rammer. De er Ribbarammer, som hver måler 70 x 100 cm.

StyleDesignCreate: Postkort-væg med go-cards

Det var et stort arbejde at udvælge postkort, udregne placeringer, tilskære kortene og ikke mindst få dem placeret på en pæn, men “tilfældig” måde. Det tog det meste af en eftermiddag, og jeg fortryder, at jeg ikke fik taget billeder af processen.

Postkortene er sat fast til rammes bagbeklædning med et lille stykke tape, så de ligger helt op af hinanden, og kortene i siden er skåret til og placeret på rammen ved siden af, så det ser ud som om kortet fortsætter over i den anden ramme.

StyleDesignCreate: Postkort-væg med go-cards



  Del dette indlæg:

8 kommentarer

  1. Maria siger:

    Wauv!!! Hvor ser det bare godt ud. Er helt enig i, at det har været en eftermiddags arbejde værd!

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Tusind tak. Jeg var godt nok lidt opgivende halvvejs, men jeg synes nu også, det var arbejdet værd.

  2. Sine Smed siger:

    Det ser super godt ud. Min søster er også i gang med lignende projekt, glæder mig til at se hvordan hendes version ser ud.
    Tak for inspirationen.

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Tusind tak. Det lyder spændende, der er sikkert mange forskellige måder det kan gøres på.

  3. Sikke en god idé! Det ser så fedt ud og er en lidt mere sofistikeret udgave af “jeg plastrer lige min opslagstavle til med sjove ting på efterskolen for jeg teenager” tendensen :D

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Tak. Ja, lige præcis den tendens havde vi en del overvejelser omkring, inden vi gik i gang, men jeg synes det er lykkedes fint at omgå den.

  4. Louise siger:

    Endelig har jeg, gennem din ide, fundet ud af hvad jeg skal gøre med en masse billeder fra rejser verden rundt. Oplagt måde at få samlet en masse billeder i et billede, uden at skulle lave 100-vis af huller i væggen!
    Smuk ide! Må igang med det samme!

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Sikke en god idé at gøre det samme med rejsebilleder. Det er en oplagt måde at få samlet en masse små elementer, uden at det kommer til at se alt for rodet og kaotisk ud. God fornøjelse med projektet :)

Skriv en kommentar