Køkken vs Pernille: 1-0

StyleDesignCreate: Køkken failure

Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for madlavning og køkkenet, men på det seneste har jeg alligevel lavet en del i køkkenet. Det har mest været bagværk og kage, og jeg synes resultaterne oftest har været ganske gode. I weekenden vandt køkkenet dog over mig, og alt gik galt.

Første projekt var nogle trøfler med dadler og peanuts. Første fejl: De dadler jeg havde købt var sukkerbelagte, hvilket ikke var meningen. Anden fejl: Mine peanuts var med pikant-smag. Tredje fejl: Blenderen kunne åbenbart slet ikke blende dadlerne, og lige meget hvor lang tid jeg gav dem i blenderen, fløj de bare rundt derinde i stedet for at blive skåret i småstykker. Det projekt røg derfor hurtigt i skraldespanden.

Næste projekt var en roulade. Det gik fint med dejen, men da jeg tager den tynde dej ud af ovnen, finder jeg ud af, at bagepladen har siddet skævt i ovnen, så dejen er meget tynd i den ene side og ret tyk i den anden side. Nå, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg vender dejen ud på et sukkerdrysset underlag, bare for at konstatere at den slet ikke er bagt under bunden. Tilbage i ovnen med den. Da kagen er bagt, afkølet og dækket af fyld skal den rulles sammen. Kagen er nu blevet bagt så meget at den er blevet for stiv til at rulle, og det blev vist mere en folde-kage end en roulade.

Herren herhjemme spiste den dog med stor velbehag, og så kan det jo ikke være så skidt.

Nu tror jeg bare jeg holder mig fra køkkenet et godt stykke tid.

Måske kan du også lide...

En enkelt kommentar

  1. mor siger:

    hi hi, uha kan jo godt lige se det for mig, stakkels Pernille. Men sådan nogle dage i køkkenet, kaan man altså sommetider opleve ;)

 

Skriv en kommentar